Mnadag aften har EU’s ledere fremlagt en ny sanktionspakke, som Rusland allerede har givet et direkte modsvar på.
Lige nu læser andre
Mandag aften er EU’s ledere blevet enige om en ny sanktionspakke, som indeholder nogle sanktioner, der vil gå hårdt ud over Ruslands økonomi.
Det gælder ifølge TV2 blandt andet et forbud mod to tredjedele af al olieimport fra Rusland, og det forbud skal stige til 90 procent inden året er omme.
Derudover vil EU udelukke Ruslands største bank, Sberbank, fra betalingssystemet Swift, og ydermere får yderligere tre statsejede russiske tv-stationer forbud mod at drive virksomhed i Europa.
Sanktionspakken er den sjette af sin slags og sammen med den kommer et tilskud fra EU til Ukraine på ni milliarder euro (cirka 67 milliarder kroner), som skal hjælpe det krigshærgede land med dets “likviditetsbehov.”
Læs også
Det skriver EU-præsident, Charles Michel, på Twitter.
“Det her [red. forbud] gælder med øjeblikkelig virkning for over to tredjedele af olieimporten fra Rusland og fjerner dermed en enorm kilde til finansieringen af landets krigsmaskine,” har han desuden skrevet på det sociale medie.
Udmeldingen om flere og strengere sanktioner mod Rusland er af Mark Voyger, som er tidligere specialrådgiver af den amerikanske hær i Europa, blevet kaldt for en “monumental” begivenhed for EU.
“Denne proces sætter virkelig en stopper for det såkaldte russiske energivåben,” har han ifølge Sky News udtalt.
Hos Rusland er sanktionspakken naturligvis blevet taget anderledes dårligt imod, og landet har faktisk allerede meldt deres modsvar ud, og her er det gjort tydeligt, at de ikke mener, at de har brug for EU.
“Rusland finder andre importører,” har Ruslands permanente repræsentant for internationale organisationer i Wien, Mikhail Ulyanov, således skrevet på Twitter.
Ulyanov har desuden understreget, at “EU ikke er i god form.”
