Så mange danske elkunder er blevet ramt: 'Dem kan jeg godt have ondt af'

Skrevet af Mathias Busekist

01/12/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Elpriserne er som bekendt røget helt i vejret.

Mest læste i dag

Der er mere end 24.000 kunder, der har skiftet fra fastpris til fleksible elpriser hos Ewii. 

Og for nogen kan dette have været et smart træk, men for andre vil det komme til komme til at koste mange knaster. 

Det skriver JydskeVestkysten.

"De 4000, der har valgt at skifte med virkning fra 1. december, rammer en spotpris, der er eksploderet. Dem kan jeg godt have ondt af. Lige nu ligger spotprisen over den faste pris, så når de køber strøm af os, så betaler de mere for den, end vi har indkøbt den til," siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.

Flekspriskunderne, der er skiftet i oktober eller november, har derimod sandsynligvis haft en fortjeneste, fortæller direktøren.  

Han tilskriver dette til det faktum, at den faste elpris, som også kaldes Grøn Standard, den 1. oktober stod til 5,62 kroner per kWh.

Men her stod den fleksible pris - også kaldet Grøn indkøbspris - til 1,39 kroner per kWh. 

Prisforskellen fik hele 24.100 kunder til at forlade Grøn Standard-aftalen. Men det kan ende med at ramme dem i sidste ende. 

Lige nu er priserne på spotmarkedet i nogle timer af døgnet nemlig højere end den faste pris - herunder den 1. december kl. 8, hvor spotprisen var 5,73 kroner. 

Spotprisen var dermed 11 øre højere end den faste pris. 

Og spørger man Lars Bonderup Bjørn, så ved han ikke, hvordan priserne vil komme til at udvikle sig. 

Hvis man ønsker at forlade sin Ewii-aftale per 1. januar, skal opsigelsen ske inden 14. december.