Sareen: Satspuljepraksis er på kant med grundloven

Skrevet af admin

18/06/2014

Mest læste i dag

De politiske partiers satspulje-ordførere kan ikke både fastsætte regler for, hvem der må søge penge fra satspuljerne, og samtidig vælge og vrage mellem ansøgningerne.

Det erkender socialminister Manu Sareen (R), efter at han onsdag har varslet et opgør med den hidtidige praksis, som ifølge Kammeradvokaten er på kant med grundloven.

- Det er på kant med grundloven og indebærer risiko for en uskøn sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt, og det kan jeg på ingen måde sidde overhørig, siger Manu Sareen til Ritzau.

Det alvorlige problem ligger i den puljeordning, som kaldes privat proces. Her har satspulje-ordførerne en dobbeltrolle ved både at lovgive og udmønte loven, fastslår Kammeradvokaten i en omfattende analyse af Socialministeriets støttepuljer.

Selv om ordningen ifølge Kammeradvokaten ikke indebærer "nogen overtrædelse af kompetencefordelingen i grundlovens paragraf tre", så er der alligevel tale om en "uhjemlet og uklar sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt".

Det medfører en risiko for "usaglige hensyn" og "forskelsbehandling" og giver Kammeradvokaten anledning til "meget alvorlige forvaltningsprocessuelle og dermed retssikkerhedsmæssige betænkeligheder".

- Derfor bliver Folketingets partier efter sommerferien indkaldt til forhandlinger om, hvordan denne udmøntning skal ske fremover, siger Manu Sareen.

Opgøret med satspulje-ordførernes indflydelse kommer, samme dag som socialministeren har besluttet at afskaffe sit ministeriums fordelingspuljer, de såkaldt lukkede puljer.

Puljerne, der sløjfes med øjeblikkelig virkning, har været kendetegnet ved, at de kun udmeldes til en afgrænset og på forhånd fast defineret gruppe af mulige ansøgere.

- Jeg har sjældent set så megen lukkethed omkring udmøntning af puljer og hele problematikken med, at man på forhånd går ud og siger, at det kun er bestemte organisationer eller andre, som skal kunne få del i pengene, siger Manu Sareen.

Han mener, at de lukkede puljer er et grelt eksempel på demokratisk underskud, og fastslår samtidig, at "når det handler om offentlige penge, skal alle have mulighed for at søge".

- Det kunne jo være, at der sidder nogen med en god idé, som man ikke får øje på, fordi man altid tilkender penge til de samme, siger han.

/ritzau/