[imagebrowser id=50]
En alvorlig trafikulykke for enden af Svendborg-motorvejen i Svendborg skabte i eftermiddag lange køer.
Ulykken skete der hvor motorvejen bliver Rute 9, og her var to biler kørt sammen.
Den ene kørte op ad en skrænt og væltede rundt.
I den forbindelse måtte den mandlige fører af bilen skæres fri.
Vejen var spærret i retning mod Tåsinge i over en time, og det medførte naturligvis store kø-problemer.
Selv efter at trafikken kørte igen, gik der noget tid før køen var opløst - blandt andet fordi der lidt længere fremme er vejarbejde på Svendborgsundbroen.
Fotos: Peter Gregersen, Svendborg.
Vi dækker aktuelle begivenheder i Danmark - og modtager altid gerne fotos på netnyhederne@live.dk.