Se den vilde video: 'Red Bull'-pilot lander fly på helikopterlandingsplads i 212 meters højde

Skrevet af Mathias Madsen

16/03/2023
Foto: Facebook / Supercar Blondie
Foto: Facebook / Supercar Blondie
En ekstremt vovet pilot har formået at lande et fly på en platform med en diameter på sølle 27 meter.

Mest læste i dag

Normalt letter og lander et fly fra/på en landingsbane, som kan være alt fra få hundrede meter til adskillige kilometer lang. 

Længden kommer an på, hvilken type fly der letter fra og lander på landingsbanen, men uanset hvad er en landingsbane normalt som minimum en kilometer eller to lang.

Så meget plads er dog åbenbart ikke nødvendigt. I hvert fald ikke, hvis man spørger den polske pilot og vovehals Lukasz Czepiela, som til dagligt flyver en Airbus A320. 

Han har nemlig formået at lande et propelfly på en helikopterlandingsplads, som kun er sølle 27 meter i diameter. 

Til sammenligning er verdens korteste kommercielle landingsbane, som de færreste fly er godkendt til at lande på, 395 meter lang. 

Landede i tredje forsøg

I tirsdags skrev Czepiela luftfartshistorie, da han ifølge CNN i et 'Red Bull'-propelfly landede på helikopterlandingspladsen på det arabiske hotel 'Burj Al Arab' i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. 

Landingen skete i 212 meters højde, og det utrolige vovestykke lykkedes allerede i tredje forsøg. 

Du kan se, hvordan det gik, herunder:

"Den største udfordring var manglen på ydre fikspunkter til reference, hvilket man normalt har ved en lufthavn, hvor man har hundredevis af meters landingsbane," har den polske pilot udtalt, men vovestykket, der har været under udvikling siden 2021, gik altså uden de helt store problemer. 

Og det blev fejret med "donuts" i 212 meters højde på én af de øverste etager på det 321 meter høje luksushotel. 

Udover at være den første til at lande et fly på en helikopterlandingsplads kan Czepiela prale med at have vundet 'Red Bull Air Race' i 2018, ligesom han blandt andet også har formået at lande et fly på en træmole i den polske by Sopot. 

Helikopterlandingspladsen har desuden lagt sted til andre vilde historiske øjeblikke, som da Roger Federer og Andre Agassi spillede en tenniskamp der i 2005, eller da den tidligere 'F1 Grand Prix'-vinder David Coulthard lavede "donuts" der i sin racerbil i 2013.