Se og Hørs Kim Henningsen siger undskyld til kulturminister Uffe Elbæk

redaktion

13 år siden

|

14/03/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

KORT NYT: Kulturminister Uffe Elbæk får nu en uforbeholden undskyldning af chefredaktøren for Se og Hør, Kim Henningsen. Det sker efter at ministeren tirsdag aften var i cirkus med sin familie, og her blev spurgt af en reporter: "Det er så første gang en homoseksuel minister skal i cirkus? Reporteren var komiker fra Funny Haha, men udsendt af Se og Hør. - Der er kun én ting at sige: Det er ikke godt nok. Der er ingen der skal finde sig i det som Uffe blev udsat for i går, og der er ingen der arbejder for SE og HØR, der skal opføre sig sådan. Grænsen mellem skarp satire og dårlig smag er hårfin og pågældende komiker ramte ved siden af skiven i går. Vi er glade for samarbejdet med Funny Ha Ha, men fremover vil de ikke optræde på vegne af SE og HØR ved offentlige arrangementer, siger chefredaktør Kim Henningsen.