Seks anholdt efter skyderi

Foto: Shutterstock

Seks personer er blevet anholdt efter skyderi og slagsmål. Fem af de seks anholdte er blevet sigtet for drabsforsøg.

Efter et skyderi og knivstikkeri ved Tølløsevej i Brønshøj er seks mænd blevet anholdt. Episoden fandt sted sent lørdag aften. 

Læs også

Skoleelever lavede syrebomber: Hundelufter og hund fik ætsninger

Det har Henrik Svejstrup, der er vagthavende ved Københavns Politi, oplyst over for Ekstra Bladet her til morgen. 

"Vi har seks anholdte personer, hvor fem af dem skal fremstilles i grundlovsforhør i dag, sigtet for drabsforsøg, subsidiært kvalificeret vold," fortalte Henrik Svejstrup, da Ekstra Bladet talte med ham. 

To bragt på hospitalet

Efter episoden, der involverede både skud og knivstikkeri, er to mænd blevet bragt til hospitalet natten mellem lørdag og søndag. 

Den ene af de to mænd er blevet indlagt med knivstik. Det oplyses dog ikke, hvor han er blevet stukket med kniven.  

Den anden mand er blevet bragt til hospitalet med et skudsår i benet. Der er ikke andre, der efter episoden er blevet bragt til hospitalet. 

Derimod kunne politiet anholde en stor del af dem, der var involveret i skyderiet og knivstikkeriet. Som tidligere angivet, så er seks af dem anholdt, og fem af dem er blevet sigtet for drabsforsøg. 

Alle anholdte personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag. 

Søndag morgen ønsker Københavns Politi ikke at oplyse noget nærmere om de to mænd, der er blevet indlagt. Det vides derfor ikke, hvad deres tilstand er søndag morgen. 

Ligeledes har Københavns Politi ikke ønsket at oplyse noget nærmere om omstændighederne omkring skyderiet. Det vil også sige, at de ikke har oplyst noget om, hvorvidt der er tale om et banderelateret opgør mellem to grupperinger.

Læs også

Ny smitterekord: Markant stigning i nye smittetilfælde

"Jeg kan ikke sige noget om deres tilstand for nuværende," sagde vagthavende Henrik Svejstrup, da Ekstra Bladet var i kontakt med ham søndag morgen. 

 

Dagens Gossip