Sent gravide kvinder lever længere

Skrevet af Voksnekvinder.dk

27/06/2014

Mest læste i dag

Kvinder, der er i stand til naturligt at få børn sent i livet har en tendens til at leve længere og måske også usædvanligt længe.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har set på meget gamle kvinders graviditetshistorie, for at se om der var en sammenhæng mellem deres alder og sidste graviditet, skriver voksnekvinder.dk.  

Undersøgelsen fra Boston University School of Medicine (BUSM) er offentliggjort i Menopause og konstaterer, at kvinder, der er i stand til at få børn efter at de er fyldt 33 år har en større chance for at leve længere end kvinder, der fik deres sidste barn før de fyldte 30 år.

- Selvfølgelig betyder det ikke, at kvinder bør vente med at få børn for at forbedre deres egne chancer for at leve længere, siger undersøgelsens medforfatter dr. Thomas Perls.

- Alderen ved sidste fødsel kan være en aldersindikator. Den naturlige evne til at få et barn i en sen alder indikerer sandsynligvis, at en kvindes reproduktive system ældes langsomt, og at resten af hendes krop derfor også gør det.

Læs også: Det afslører sovestillingen om jeres parforhold    

Undersøgelsen er baseret på en analyse af data fra Long Life Family Study (LLFS) - en biopsykosocial og genetisk undersøgelse af 551 familier med mange medlemmer, der bliver usædvanligt gamle.
Forskerne fandt ud af hvornår 462 kvinder fik deres sidste barn, og hvor gamle de kvinder var blevet. Undersøgelsen viste, at kvinder, der fik deres sidste barn efter det fyldte 33 år havde dobbelt så gode odds for at blive 95 år eller ældre, sammenlignet med kvinder, der havde fået deres sidste barn før de fyldte 30 år.

Genetiske variationer
Resultaterne viser også, at kvinder kan være den drivende kraft bag udviklingen af genetiske varianter, der forsinker aldring og reducerer risikoen for aldersrelaterede gener, hvilket kan medvirke til at mennesker lever meget længe.

Læs også: 19 udokumenterede myter om fedme og slankekure    

- Hvis en kvinde har de varianter er hun i stand til at reproducere og føde børn i en længere periode, og det øger hendes chancer for at videregive de gener til den næste generation, siger Perls, der er direktør for New England Centenarian Study (NECS ).

Det kan være en sandsynlig forklaring på at kvinder udgør 85 procent af de 100 årige eller mere, mens mænd kun udgør 15 procent.

10 tips: Sådan bliver du 100 år

Resultaterne af denne undersøgelse er i overensstemmelse med andre resultater om sammenhængen mellem moderens alder ved fødslen af sidste barn og exceptionel lang levetid. Tidligere fandt NECS at kvinder, der fødte et barn efter at være blevet 40 år havde en fire gange større chance for at blive 100 år end kvinder, der fødte sidste barn i en yngre alder.

Resultaterne viser betydningen af forskning i hvordan generne påvirker reproduktionsevnen, fordi de også kan påvirke en persons levetid og risiko for aldersrelaterede sygdomme, mener forskerne.