Der er mange danske job, som går til østeuropæere i stedet for indvandrere, og det er tegn på en for ringe integrationsindsats.
Sådan lyder det fra SF's integrationsordfører, Karina Lorentzen, der kalder det "tankevækkende, at vi fortsat ser en stigning i antallet af østeuropæiske medarbejdere."
Hun henviser til, at antallet af østeuropæiske medarbejdere på danske arbejdspladser sidste år steg fra 82.625 til 90.875. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Fagbladet 3F.
- Jeg har slet ikke noget i mod østeuropæere, der kommer og arbejder på overenskomstmæssige vilkår. Men i disse tider, hvor vi snakker om at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, så er det en nedslående integrationshistorie.
- Det er nedslående, at vi ikke har formået at opkvalificere de mennesker, der bor her i forvejen til at komme ind og få nogle af disse job, siger Karina Lorentzen.
Mange af de job, der er tale om, har ifølge ordføreren lave barrierer i forhold til sprog og kompetencer. Og det er job, som østeuropæerne helt af sig selv kommer og finder, lyder det fra Karina Lorentzen.
Budskabet til regeringen er derfor at kigge på integrationsindsatsen og kortlægge, hvad det er for brancher, som østeuropæerne sætter sig tungt på.
Derfra skal der laves nogle skræddersyede forløb, som opkvalificerer nydanskere direkte til de brancher, hvor østeuropæerne har formået at få fodfæste, mener ordføreren fra SF.
Hvor Karina Lorentzen ser udviklingen som nedslående, bliver den kaldt for "paradoksal" hos cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank, Cepos.
- Den store stigning i antallet af østarbejdere er paradoksal, når vi samtidig har over 700.000 danskere på overførselsindkomst. De job, der besættes af østeuropæere, burde i mange tilfælde være besat af danskere, siger han.
Når det ikke er tilfældet, er det ifølge cheføkonomen blandt andet fordi, at flere af de offentlige ydelser er så høje, at det i en del tilfælde ikke er attraktivt at tage et lavtlønsjob.
/ritzau/