Tusindkronesedlen synger på sidste vers. Efter i dag kan man ikke længere betale med den største seddel i den danske pengeseddelserie, der i årtier har været symbolet på kontant styrke.
Nationalbanken slår dermed et foreløbigt punktum for en pengeseddel, som i stigende grad har udspillet sin rolle i et samfund, hvor kontanter i forvejen er trængt i baggrunden.
Bag beslutningen ligger en udvikling, som har stået på i årevis. Hovedkasserer i Nationalbanken, Niels Kaas, forklarer, at kontanter sjældent bruges til store beløb.
“Cirka ni ud af ti betalinger har en værdi på under 500 kroner, og derfor er der ikke brug for en tusindkroneseddel,” lyder det.
Det skriver DR
Tendensen afspejles tydeligt i tallene: hvor der i slutningen af 2023 var sedler i omløb for 21 milliarder kroner, er beløbet siden skrumpet til 1,7 milliarder.
Nationalbanken vurderer, at det vil falde til 1,4 milliarder efter maj.
Her kan du indlevere sedlen det næste års tid
Over 19 millioner sedler er allerede indleveret, hovedsageligt via banker og butikker.
Men selvom fristen for brug i butikker udløber ved midnat, kan sedlen fortsat indleveres hos Nationalbankens tre modtagesteder i København, Odense og Aarhus det næste års tid.
At seddelens dage er talte, vækker ikke bekymring hos professor Jan Damsgaard fra CBS, der ser udfasningen som en naturlig følge af digitalisering og øget fokus på hvidvask.
“Det bliver langt sværere at have med sorte penge at gøre, når tusindkronesedlen forsvinder,” siger han.
Selvom nogle måtte frygte for yderligere kontantaflivning, har Nationalbanken ingen planer om at fjerne flere sedler. Tværtimod arbejdes der på en ny seddelserie med forventet lancering fra 2028.
Alligevel synes signalet klart: kontanterne mister terræn, og tusindkronesedlen er det første store offer.
