Sker for første gang på søndag: Politiet tager ny lov i brug

Skrevet af Henrik R

17/09/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Politiet tager den nye lov i brug for første gang på søndag.

Dagens topnyheder

Når Brøndby IF og FC København tørner sammen i en superligakamp på Brøndby Stadion næste søndag, vil Københavns Vestegns Politi for første gang anvende en ny lov, der tillader kortvarig tilbageholdelse af udebane-tilskuere.

Dette skridt er taget for at forhindre de uroligheder, der ofte har opstået mellem fanfraktioner efter tidligere kampe mellem de to hold.

Politiinspektør Mogens Lauridsen udtaler i en pressemeddelelse fra politiet, at denne nye tilgang er et resultat af et tæt samarbejde mellem politiet, klubberne og fansene.

Målet er at gøre fodboldkampe til en festlig og fornøjelig oplevelse for alle tilskuere. Brøndby IF, som er værter for kampen, har ansvaret for at sikre, at tilbageholdelsen kan foregå sikkert og at de tilbageholdte fans har adgang til nødvendige faciliteter.

Den nye lov kommer som en reaktion på tidligere episoder, hvor der er opstået omfattende sammenstød mellem fans af Brøndby IF og FC København.

Disse uroligheder har skabt utryghed ikke kun for tilskuerne men også for borgere i det omkringliggende område.

Hvad indebærer den nye lov?

Loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder trådte i kraft den 1. juli 2023 og tillader politiet at tilbageholde udebane-tilskuere i op til en time efter kampens afslutning.

I dette tilfælde vil FCK's fans blive tilbageholdt på Brøndby Stadion i maksimalt en time efter kampen.