Sker i efteråret 2024: GLS deler kæmpe nyhed

Kamille Isaksen

16 uger siden

|

20/08/2024
Det er lige om hjørnet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I foråret 2022 erhvervede GLS Denmark en grund på 24.100 kvadratmeter i erhvervsområdet Sdr. Borup nær Randers, strategisk placeret tæt ved motorvej E45.

Nu har pakkedistributøren annonceret, at de har udpeget Gråkjær som totalentreprenør til at stå for opførelsen af et 3.750 kvadratmeter stort distributionscenter på grunden, hvilket markerer et vigtigt skridt mod igangsættelsen af byggeriet.

"Distributionscentret i Randers er afgørende for at fremtidssikre vores kapacitet i Midt- og Nordjylland," fortæller Steen Ravnsbæk Kristensen, der er Managing Director i GLS Denmark, ifølge en pressemeddelelse fra fragtfirmaet og fortsætter:

"Da både vi og vores kunder vækster, er vi ved at nærme os max kapacitet i Aalborg og Aarhus, og vi forventer en fortsat vækst i pakkevolumen. Når distributionscentret i Randers står færdigt, vil det resultere i øget effektivitet og fortsat høj leveringskvalitet."

Distributionscentret i Randers forventes at øge kapaciteten i Midt- og Nordjylland med 45 % til fordel for områdets nuværende og fremtidige GLS-kunder.

Innovative løsninger til et fremtidssikret distributionscenter

Kravene til det nye distributionscenter indebærer blandt andet bæredygtige og innovative løsninger, som lever op til GLS' 2045-mål om nulemission.

Her bidrager placeringen i Randers til elektrificeringen af distributionsflåden, da virksomheden får kortere afstand til både kunder og modtagere i nærområdet.

Strømmen til elbilerne vil bl.a. komme fra distributionscentrets solcelleanlæg, som forventes at bestå af ca. 500 paneler, der dækker 1.000 kvm. På årsbasis vil det kunne levere 225.000 kWh.

I første omgang vil infrastrukturen bestå af 30 AC-ladestandere, som understøtter den grønne omstilling af distributionsflåden. Dertil kommer to lynladerudtag, som giver mulighed for at understøtte elektrificeringen af GLS’ linehaul-transport.

Et velkendt samarbejde

På kontrakten finder man to velkendte underskrifter.

GLS Denmark og Gråkjær har haft et tæt samarbejde siden oktober 2023, hvor de underskrev byggeaftalen om GLS’ distributionscenter i Ringsted. Her blev der holdt rejsegilde i juni 2024, kun fem måneder efter første spadestik.

Netop de gode erfaringer fra byggeriet i Ringsted er medvirkende til, at valget igen er faldet på Gråkjær. Det vækker selvsagt glæde hos Henrik Skaarup, CEO i Gråkjær:

"Vi er utrolig stolte og glade over igen at blive valgt til at opføre et distributionscenter for GLS Denmark. Vores nuværende samarbejde om opførelsen af GLS’ distributionscenter i Ringsted har givet os et indgående kendskab til GLS' ønsker og behov, og vi ser frem til at bruge denne viden til at skabe endnu et moderne og effektivt distributionscenter. Vi værdsætter GLS' tillid til vores viden og kompetencer og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og sikre en tryg og succesfuld gennemførelse af projektet," udtaler han.

Første spadestik forventes til efteråret 2024, mens det færdige distributionscenter forventes fuldt funktionsdygtigt inden GLS' højsæson i november 2025.