Skovsvin smed affaldsposer i naturen i Nordjylland: Blev fældet af verdens dummeste detalje

Skrevet af Ane Sørensen

30/09/2016
Arkivfoto: Polfoto/Mikkel Berg Pedersen
Arkivfoto: Polfoto/Mikkel Berg Pedersen
Det var vist ikke helt gennemtænkt.

Mest læste i dag

Flere sække, som er fyldt med affald, er blevet efterladt i en skov i Nordjylland. Men personen, som har smidt de store mængder af skrald, har afsløret sig selv på tilfældig vis.

Det skriver Nordjyske. 

Sækkene med skrald, som blev fundet i Dronninglund Storskov, indeholder nemlig blandt andet nogle papirer, hvor der står en adresse på vedkommende. 

Det betyder altså, at politiet nemt kan finde frem til ham eller hende, som har valgt at skille sig af med sit skrald på denne måde. Vedkommende vil i første omgang få besked på at hente sækkene hjem til sig selv igen.

Det var forbipasserende cyklister, der fandt de mange skraldesække, som lå placeret klods op af en af kørevejene i skoven.

Man skal rydde op efter sig selv. Det må være lektien for den skraldeglade nordjyde.