Sofie Carsten Nielsen trådte tilbage: Nu er hun genvalgt

Skrevet af Mathias Busekist

02/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sofie Carsten Nielsen valgte onsdag at gå af som formand.

Dagens topnyheder

Sofie Carsten Nielsen trådte som bekendt tilbage som leder for Radikale. 

Det betyder ikke, at man ikke kommer til at høre mere fra Nielsen, da hun fortsat vil have sin gang inden for Christiansborgs mure. 

Det er nu blevet bekræftet, da stemmerne i Københavns Omegns valgkreds er blevet talt. 

Sofie Carsten Nielsen står nemlig noteret for 2467 personlige stemmer. 

Hun har dermed fået 6488 færre stemmer end sidst, men hun kan trøste sig med, at Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, har fået 2290 stemmer, hvorfor hun altså har fået flere end ham. 

Sofie Carsten Nielsen fremhævede blandt andet manglende vælgeropbakning i begrundelsen for at træde tilbage. 

"Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig."

"Og uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt. Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for." 

Sofie Carsten Nielsen tiltrådte Folketinget i 2011, hvor hun var uddannelses- og forskningsminister fra 2014 til 2015

I 2020, da Morten Østergaard vinkede farvel som følge af flere krænkelsessager, overtog hun lederskabet.