Solstorm rammer jorden i dag: Dette kan konsekvenserne blive

Skrevet af Nicolai Busekist

12/10/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor solstorm, der rammer Jorden i dag, kan føre flere konsekvenser med sig i form af forstyrrelser på elnettet

Dagens topnyheder

En stor solstorm, der forventes at ramme Jorden i dag, kan potentielt påvirke elnettet. Solstormen kan derudover potentielt skabe en aurora på de nordlige breddegrader. Det skriver Independent.

Solstormen stammer naturligvis fra solen, hvor den er forårsaget af et stort udbrud af elektrisk ledende plasma.

I en advarsel fra US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) fremgår det, at det kan resultere i 'svage strømnetsudsving', mens satellitter kan opleve 'uregelmæssigheder i orienteringen'.

Bureauet vurderer stormen som værende i kategori G2, hvilket betyder, at den er moderat stærk. Det forventes, at den vil ramme Jorden den 12. oktober.

"Aurora er mulig i store dele af Skotland, selvom skymængden er stigende, hvilket betyder, at observationer vil være usandsynlige," fortæller Met Office ifølge Sky.

"Der er en lille chance for, at aurora når langt nord i England og Nordirland, men grundet skyer er observationer mere sandsynlige i Nordirland."

Selvom denne storm vil være relativt svag, er planeten ikke klar til en mere kraftfuld superstorm.

Den 15. may 1921 brød flere brande ud i el- og telegrafkontrolrum i flere del af verden, herunder i USA og i Storbritannien, på grund af styrken i den såkaldte New York Railroad Storm.

Storme som disse forekommer én gang hvert 100. år, og kan kaste verden ud i en 'internetapokalypse', har en undersøgelse hævdet.

"En Coronal Mass Ejection (CME) indeholder emission af elektrisk ladet stof og ledsagende magnetfelt ud i rummet. Når den rammer jorden, interagerer den med jordens magnetfelt og producerer geomagnetisk inducerede strømme," fortæller dr. Sangeetha Abdu Jyothi fra University of California, Irvine og VMware Research.

"I nutidens langdistance-internetkabler er den optiske fiber immun mod GIC. Men disse kabler har også elektrisk drevne repeatere med ~100 km mellemrum, der er modtagelige for skader."