Laurids Gjelstrup
Som 13-årig rakte Cilles mor et fad med amfetamin.
I en barndom præget af ustabilitet, stofmisbrug og omsorgssvigt stod Cille Bagger allerede som 13-årig over for et skæbnesvangert valg.
På opfordring fra sin mor indtog hun sin første streg amfetamin – ikke af nysgerrighed, men i et desperat håb om lindring og tilknytning.
Det skriver TV 2
Det blev begyndelsen på en omtumlet ungdom, hvor systemet greb ind med tvangsfjernelser, og hvor midlertidige ophold blev hverdag.
Barndommen, der begyndte nogenlunde roligt i Odense, blev snart afløst af uro, flytninger og fraværende omsorg.
Da hendes forældre gik fra hinanden, eskalerede morens stofbrug, og for Cille betød det en hverdag uden stabilitet.
Hun blev vidne til fester bag lukkede døre, hun blev trukket med på natterend og måtte selv træde i karakter som voksen længe før, barndommen var forbi.
“Vi blev voksne alt for hurtigt,” lyder hendes nøgterne refleksion i dag.
Dette laver hun i dag
Som 16-årig stod hun uden tag over hovedet, efter hendes mor forlod landet. Misbruget havde da for alvor fået fat, og et skift mellem sofaer og stoffer blev hverdagen.
Men vendepunktet kom, da en ven med samme baggrund fortalte hende, at hun stadig kunne vælge en anden vej.
“Jeg er selv nødt til at gøre noget nu. Der kommer ikke nogen og redder mig,” mindes hun.
I dag er Cille Bagger 26 år, mor til tre og aktiv som frivillig i hjælpearbejde.
Hun bruger sin stemme på sociale medier til at bryde tavsheden og vise, at det er muligt at komme ud på den anden side.
Ikke som et offer, men som et forbillede for dem, der stadig venter på et håb
