Støtten til dødsstraf falder markant i USA

Skrevet af admin

17/04/2015

Mest læste i dag

Et stigende antal amerikanere er ikke længere så sikre på, at dødsstraffen er en god idé.

Således viser en ny undersøgelse, at støtten til dødsstraf i USA er på det laveste niveau i 40 år. Det ændrer dog ikke ved, at et flertal af amerikanerne fortsat støtter den ultimative straf, skriver nyhedsbureauet AFP.

Offentliggørelsen af resultatet kommer ugen inden, at en jury skal beslutte, om den 21-årige Dzhokhar Tsarnaev skal straffes med døden for bombeangrebet ved Boston Marathon i 2013, hvor tre personer blev dræbt og 264 såret.

Undersøgelsen fra Pew Research Center konkluderer, at 56 procent af amerikanerne støtter dødsstraf i drabssager. Det er seks procent færre end i 2011.

I dag er 38 procent imod dødsstraf, selv når der er tale om retssager mod drabsmænd, viser rundspørgen.

Tilbage i 1996 så det betydeligt anderledes ud.

Dengang støttede hele 78 procent af amerikanerne dødsstraf, mens støtten gennem 1980'erne og 1990'erne ligeledes ofte lå på over 70 procent.

Meget af den faldende støtte skal findes hos Demokraterne. Netop nu er 56 procent af partiets støtter imod dødsstraf. Hos Republikanerne har støtten været mere konstant.

Mange af de amerikanske delstater har for længst afskaffet dødsstraffen.

Således droppede delstaten Michigan eksempelvis allerede dødsstraffen i 1846. Til sammenligning henrettede Frankrig sin sidste fange så sent som i 1977.

Det skete ved brug af guillotinen.

I år er 12 personer blevet henrettet i USA, mens mange flere venter på dødsgangen.

En af dem kan inden længe blive den 21-årige Tsarnaev, hvis en jury i Boston idømmer ham dødsstraf frem for fængsel på livstid.

Der er den specielle omstændighed, at Massachusetts, hvor Boston ligger, allerede i 1984 afskaffede dødsstraf.

I dette tilfælde er det imidlertid ikke staten Massachusetts love, men de føderale, som tæller, og her er dødsstraf en mulighed.

I praksis effektueres det meget sjældent. Den seneste, der blev dødsdømt og henrettet af de føderale myndigheder, var terroristen Timothy McVeigh i 2001.

/ritzau/