Stor corona-ændring i Vild med Dans: De kommer til at mangle

Skrevet af Julie Møller

08/12/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
De sidste to programmer bliver nu ændret på grund af coronavirussen.

Dagens topnyheder

Myndighedernes seneste udmelding er skyld i, at Vild med dans har foretaget en stor ændring. Det skriver TV 2. 

I de sidste to programmet i den 17. sæson vil der ikke være publikum på sidelinjen. Der vil hverken være publikum til lørdagens semifinale eller finalen 19. December.

“Vi passer på hinanden og tager sundhedssituationen alvorligt, og derfor holder vi nu produktionen lukket for publikum, lige som det også gælder for teatre og biografer i hovedstadsområdet,” siger underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Richardt Strøbech.

Seerne er ellers vant til at kunne se deltagernes glade familiemedlemmer og venner i studiet, men det bliver der altså ikke noget af. Alligevel lover Thomas Richardt Strøbech, at det nok skal blive en dansefest.

“Vi ser frem mod en virkelig spændende semifinale og vil gøre vores allerbedste for at sende en masse god energi, dans og musik til alle, der ser med.”

Udgik af programmet

Det er ikke første gang i denne sæson af Vild med dans, at coronaen sætter sit præg. Silas Holst, Nukâka Coster-Waldau, Karina Frimodt og Janus Bakrawi udgik af et af programmerne tidligere i sæsonen, da Karina Frimodt og Silas Holst havde været i kontakt med en coronasmittet på musicalen ‘Dirty Dancing’, hvor de begge var på rollelisten.

Semifinale på lørdag

Der er to programmer tilbage i denne sæson af Vild med dans på TV 2, og på lørdag venter semifinalen for de fire par, der er tilbage i konkurrencen. I lørdags røg tv- og radioværten Sara Bro ud af programmet sammen med dansepartneren Morten Kjeldgaard. Det gjorde de efter at have været i omdans mod Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge er et af de fire par, der er med i semifinalen på næste lørdag. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.

Udover Albert Rosin Harson og Jenna Bagge er følgende tre par med i semifinalen på lørdag:

  • Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
  • Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst.
  • Emili Sindlev og Mads Vad.