Stor lykke: TV2-par har sagt ja til hinanden

Skrevet af Mathias Busekist

02/01/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Bryllupsfesten blev afholdt nytårsaften.

Dagens topnyheder

Sunnvá og Martin, som danskerne lærte at kende i "Nybyggerne", har fået en fremragende start på det nye år. 

Parret, som vandt 2020-version af ovennævnte TV 2-format, er nemlig blevet gift.

Det bekræfter de begge på Instagram. 

"I går blev jeg gift med denne fantastiske kvinde," skriver Martin Olsen i et opslag på Instagram, hvor han viser sin kone frem.

Parret fik derfor en lykkelig nyårsaften i kærlighedens tegn, som de fortæller til Ekstra Bladet, blev fejret på Færøerne, hvortil der kom intet mindre end 100 mennesker. 

Parret kunne endvidere fortælle, at vielsen fandt sted i en gammel kirke, mens den obligatoriske fest udspillede sig på et hotel i nærheden. 

Sunnvá har også delt et Instagram-opslag med sine følgere, som dog både viser hende og sin mand med teksten: 'Mand og kone'. 

Martin gik på knæ og friede til Sunnvá i november 2020, og så gik parret ellers i gang med bryllupsplanlægningen. 

Bryllupsplanlægningen har dog bestemt ikke været en dans på roser. 

Sunnvá kunne blandt andet i december fortælle, at bryllupsfotograferne meldte afbud i sidste øjeblik. 

"I går fik vi nogle dårlige nyheder fra vores bryllupsfotografer. De har nemlig meldt afbud til vores bryllup, da de ikke tør tage risikoen at tage ud at rejse nu," fortalte hun sine følger i december.

"Jeg har været så ked af det siden jeg fik beskeden, da jeg virkelig føler, at vi havde fundet vores drømmefotografer. I sådanne situationer synes jeg, at det er rigtig hårdt, at Martin og jeg har en hverdag hver for sig. Jeg havde ønsket, Martin fysisk var ved min side, da jeg fik den besked."

Men de formåede altså alligevel at få stablet et smukt bryllup på benene.