Storebæltsbroen spærret: Lukket for al biltrafik i denne retning

Skrevet af Mathias Busekist

25/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Storebæltsbroen er spærret.

Mest læste i dag

Politi- og redningsfolk er til stede på Storebæltsbroen. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter i et tweet, at det skyldes et færdselsuheld.

Sund & Bælt bekræfter i den forbindelse, at Storebæltsbroen er "lukket for al biltrafik" i vestgående retning hvor uheldet har fundet sted. 

"Der må umiddelbart forventes trafikale gener på broen. Vis hensyn til redningspersonale på stedet." 

Spærret igen

Man skal ikke længere tilbage end den 12. november for at finde dagen, hvor der sidst var lukket ned for Storebæltsbroen. 

Politiet ønskede indledningsvist ikke at fortælle, hvad den redningsaktionen, der medførte, at broen blev lukket, handlede om. 

Senere blev det dog bekræftet, at der var tale om én, der ville springe ud fra broen.

I den forbindelse blev broen lukket for trafik, hvilket altså medførte den massive kø. 

Politiet bekræfter herefter, at deres forhandlere løbende var i dialog med manden, herunder med assistance fra Psykiatrien i Region Sjælland. 

Derudover havde de tilkaldt assistance til indsatsen i form af redningskøretøjer, redningsbåde samt redningshelikopter. 

Politiet formåede at sikre manden klokken 16.40. 

Det forventes, at broen vil åbne helt inden for kort tid. 

Har du det svært? 

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.