Skovejere over hele landet håber, at Stormrådet den 16. januar beslutter, at stormfaldsordningen skal træde i kraft.
Gør den det, får de erstatning fra deres forsikringsselskab for væltede træer under de to storme den 28. oktober og 5. december.
Det siger direktør i Dansk Skovforening, Jan Søndergaard.
- Det vi håber på, er at Stormrådet nu aktiverer stormfaldsordningen, der giver ejerne to vigtige værktøjer: Før det første, at de kan gå til deres forsikringsselskab og få udbetalt erstatning på baggrund af de forsikringer de har tegnet.
- Og for det andet, at stormfaldsordningen dermed også får åbnet for, at de får tilskud til at plante ny skov til foråret, siger Jan Søndergaard til Ritzau.
2013 blev det femteværste stormår for skovejerne. Over en million kubikmeter træ i private og kommunale skove væltede omkuld i de to storme. Det svarer til et tab på knap 300 millioner kroner, har Dansk Skovforening beregnet.
Tallene er baseret på indberetninger fra Dansk Skovforenings kredse, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark. Det værste stormår var 1999, hvor tre millioner kubikmeter træ væltede omkuld.
Skønsmæssigt er det i 2013-stormene flest nåletræer, der væltede omkuld. 85 procent af de væltede træer er nåletræer, mens de resterende 15 procent er løvtræer.
Spørgsmål: Når skovejere har forsikret sig mod stormfald, hvorfor er det så Stormrådet, der skal beslutte, om de kan få erstatning?
- Efter stormen i 1999 blev der lavet regler om, at stormen skal have en vis styrke før skovejerne får udbetalt erstatning. Det har vist sig efterfølgende, at de regler meget dårligt håndterer de situationer, hvor det kun er mindre dele af landet, der bliver ramt.
- Det har betydet, at skovejere, hvor hele skoven er væltet under den første storm i oktober ikke kunne få udbetalt erstatning. Reglerne er ikke gode nok, så vi håber, at de bliver ændret, så skovejere ikke kommer i samme situation igen, siger Jan Søndergaard.
/ritzau/
