En afhoppet politiker fra SF har skabt splid i byrådet i Roskilde.
Det drejer sig om Henrik Stougaard, der har meldt sig ud af SF i utilfredshed med partiets politiske linie, og han har i stedet meldt sig ind i Enhedslisten.
Men han er også formand for kommunens Børne- og Ungeudvalg, og den post vil han naturligvis gerne beholde.
Men her siger SF klart nej, Man mener posten tilhører partiet i forhold til konstitueringsaftalen under valget, og derfor vil man i stedet have SFs Mette Truesen indsat som ny formand.
Det afgør udvalget nu selv på det næste møde på tirsdag den 12. juni.