Det offentliges omstilling til digital post er klar til at høste den fulde gevinst i 2015, som det hele tiden har været planen.
Det meddeler Digitaliseringsstyrelsen, efter at to forskere fra CBS og RUC har peget på et stort efterslæb allerede efter første år i omstillingen.
Kontorchef Ronnie Eriksson erkender, at der er hængepartier, men han afviser, at myndighederne, som forskerne vurderer, vil få svært ved at nå målet om at realisere den fulde besparelse i 2015.
- Virksomhederne er blevet digitale med udgangen af 2013, og borgerne bliver det med udgangen af 2014, så vi mener ikke, at det på nogen måde er urealistisk, hvad vi har forventet frem mod 2015, siger han til Ritzau.
I deres gennemgang af den såkaldte business case for den digitale post har de to forskere ellers konstateret, at kommuner og regioner har realiseret under halvdelen af den forventede gevinst på 119 millioner kroner i 2013.
Men det billede kan Ronnie Eriksson ikke genkende.
- Løsningen er blevet taget i brug i det omfang, vi havde forventet, erklærer kontorchefen.
Han medgiver dog, at styrelsen ændrede på planerne i løbet af det forgangne år, og det har medført en anderledes udrulning end først forventet.
- Der er ikke sendt helt lige så mange digitale breve som forudsat i 2013. Vi har bevidst valgt en mindre aggressiv indfasning end planlagt for at give virksomhederne og myndigheder tid til at omstille sig til digital post.
- Derfor er virksomhederne først kommet på i slutningen af 2013, forklarer Ronnie Eriksson.
Han anerkender samtidig, at forskernes undersøgelse, som viser, at kun hver anden kommune, hver femte styrelse og slet ingen ministerier svarede på digitale henvendelser, vidner om plads til forbedring.
- Det er vigtigt, at de offentlige myndigheder går forrest i den her omstilling, og de steder, hvor man ikke er kommet med, sætter vi maksimalt ind, lover kontorchefen.
/ritzau/
