Forside Nyheder Styrmand skulle skifte pære og faldt i Nordsøen

Styrmand skulle skifte pære og faldt i Nordsøen

Sommer

Lige nu læser andre

Afhøringer af besætningen på et tankskib har kastet mere klarhed over ulykken torsdag, da en sømand styrtede i havet i Nordsøen ud for Nørre Vorupør.

Den 37-årige mand døde om eftermiddagen på et sygehus i Aalborg.

– Han var ved at skifte en pære på bagbords brovinge, da han af uvisse årsager styrtede i havet, siger politikommissær Søren Bach fra lokalpolitiet i Hjørring om afhøringerne.

Der var cirka 16 meter ned til havoverfladen.

Læs også

Den afdøde var tredjestyrmand på tankskibet Selandia Swan, oplyser politikommissæren.

Der gik cirka et kvarters tid, før den øvrige besætning fandt ud, at noget var galt.

Alarmen udløste en større redningsaktion. Flere skibe i området deltog i eftersøgningen af sømanden, ligesom redningsstationer og en helikopter blev aktiveret.

Til sidst blev han lokaliseret, og den livløse mand blev hejst op i helikopteren og derfra fløjet til sygehuset.

Tankskibet fortsatte til Skagen, hvor Den Maritime Havarikommission og politiet indledte deres undersøgelser.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: