- Pengene til at eliminere hver femte indlæggelse af diabetikere og kroniske lungesyge er givet godt ud. Der er en bred vifte af sygdomme, som hvis man opdager dem sent, og ikke får patienterne i behandling tidligt, så bliver de meget dyre.
Det siger Jess Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, til regeringens nye sundhedsudspil, der afsætter 1,5 milliarder kroner til at opspore, forebygge og behandle kroniske sygdomme.
- Med de sygdomme vi taler om - diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL og psykiske sygdomme som depressioner og angstlidelser, er det ofte ikke sygdommen, men de komplikationer, der følger med sygdommen, der er dyre, siger han.
Regeringen fremlægger torsdag sit sundhedsudspil, og ifølge Politiken er der en del penge til landets 320.000 diabetikere og 200.000 danskere med lungesygdommen KOL.
Frem mod 2025 skal antallet af indlæggelser og genindlæggelser af de patienter reduceres med 20 procent.
- Udspillet er godt for patienterne, sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien, fordi nogle af patienterne har den alder, hvor man risikerer, at man skærer 10 år af deres arbejdsliv, siger han og fortsætter:
- Hvis man opdager KOL og diabetes hos patienterne i 40 års alderen, så undgår vi, at de trækker sig fra arbejdsmarkedet, når de bliver 55.
Sygdommen medfører cirka 54.000 ambulante lægebesøg om året og 25.300 indlæggelser. Behandling løber op i otte milliarder kroner årligt. Oveni kommer fire-fem milliarder kroner i kompensation for tabt erhvervsevne.
- Vi ved, at de fleste er motiveret for at holde op med at ryge, når de får diagnosen. Det er den tanke, der skal ind i sundhedsvæsnet. Så er det muligt at give dem et fortsat godt liv og holde dem ude af dyre ambulatorier og sengestuer, siger Jes Søgaard og tilføjer:
- Det, jeg ser frem til, er at se, hvordan pengene skal bruges målrettet. Men de falder sandelig på et tørt sted, og jeg tror, de kommer tilbage.
/ritzau/
