Sygeforsikringen "danmark" deler vigtig advarsel til samtlige medlemmer

Emil Martesen

9 uger siden

|

22/05/2024
Nyheder
Foto: Sygeforsikringen Danmark
Sygeforsikringen "danmark" deler en vigtig advarsel.

Dagens topnyheder

Det er langtfra første gang, og det bliver bestemt ikke sidste gang.

Nu har endnu en advarsel fra Sygeforsikringen "danmark" set dagens lys.

Det sker i kølvandet på, at diverse svindelnumre konstant florerer på internettet.

Og nu er den gal igen.

Svindlere bruger forfalskede e-mails til at lokke følsomme oplysninger ud af intetanende medlemmer.

Det fortæller de i en advarsel på 'Mit digitale selvforsvar':

"Sygeforsikringen "danmark" har netop fået implementeret nyt it-system, og kreative svindlere udnytter anledningen.

Vær derfor ekstra opmærksom på falske beskeder, opkald og mails om udbetaling af tilskud. 

Alt kommunikation med Sygeforsikringen "danmark" sker ved at ringe til os eller ved at logge ind på sygeforsikring.dk med MitID i et lukket og sikkert selvbetjeningssystem.

Vær obs på længere svartid end vanligt."

Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at alt kommunikation med Sygeforsikring 'danmark' foregår over et opkald til dem eller via deres hjemmeside, hvor du logger ind med MitID.

Svindlere bruger falske mails

Med en overbevisende efterligning af selskabets logo og en mail, der på overfladen ser legitim ud, prøver svindlere at lokke uskyldige borgere i fælden.

Du kan se et eksempel på en svindel mail herunder.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar