Teenagepige død efter knivangreb ved tysk skole

Skrevet af Mathias Madsen

05/12/2022
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
En teenagepige har nu mistet livet efter et brutalt knivangreb ved en tysk skole mandag morgen.

Mest læste i dag

Mandag morgen omkring klokken 07:30 fandt en frygtelig hændelse sted ved en skole i byen Illerkirchberg i Baden-Württemberg i det sydvestlige Tyskland. 

Her gik en endnu ukendt gerningsmand pludselig til angreb på tilsyneladende tilfældige tilstedeværende med en kniv.

Det resulterede i, at to teenagepiger blev indlagt med svære kvæstelser, og den ene af de to er nu afgået ved døden. 

Det oplyser lokalt politi ifølge SWR, skriver TV2.

Gerningsmanden formodes at være anholdt

Det er endnu uvidst, hvem gerningsmanden til det drabelige angreb er, men vedkommende formodes at være anholdt. 

Det skyldes, at gerningsmanden af øjenvidner blev set løbe ind i en nærliggende boligejendom, hvor der er indkvarteret flygtninge, kort efter angrebet. 

Politiet stormede derfor bygningen og anholdte alle tilstedeværende, og man formoder derfor, at gerningsmanden ér anholdt, men det vil en igangværende efterforskning forhåbentlig give svaret på. 

Det er endnu uklart, hvad motivet for angrebet var, og om gerningsmanden kendte de to ofre. 

Det andet offer - en 13-årig pige - er fortsat indlagt på hospitalet med svære kvæstelser.