Thomas Helmig i sorg efter dødsfald

Skrevet af Nicolai Busekist

22/01/2022
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.
Hitmager og sanger Thomas Helmig er i stor sorg. Den 57-årige sanger har nemlig mistet sin far.

Mest læste i dag

Thomas Helmig har mistet sin far. Det bekræfter han selv i et opslag på sin Instagram-profil lørdag aften.

Her fortæller han også, at hans far, Ole Helmig, gik bort i en alder af 94 år. Han gik bort den 17. januar, hvorfor Thomas Helmig altså har besluttet at vente med at dele nyheden om faderens dødsfald med offentligheden i et par dage.

"Ole Helmig 19. April 1928 - 17. Januar 2022 Tak Far! 'Jeg lader minderne skylle og tårerne strømme'," skriver den kendte sanger i sit opslag på Instagram.

Med til opslaget hører der sig et billede af far og søn, der sidder ved et klaver.

Foto: Instagram

Opslaget har allerede kastet en masse kommentarer af sig fra folk, der byder ind med sine kondolencer til den 57-årige sanger.

Blandt andet har tv-vært Hans Pilgaard sendt sine kondolencer til sangeren med en kommentar til opslaget

"Kondolerer dit store tab Thomas. Og sender tanker til dig og din familie. Uanset tidspunkt og alder, så er tabet af éns forældre så brutalt og uigenkaldeligt. Må minderne og varmen med tiden overskygge savnet og sorgen. Må din far hvile i fred," skriver Hans Pilgaard.

Også Thomas Helmigs kone, Renee Toft Simonsen, har delt et opslag på Instagram, hvori hun fortæller, at Ole Helmig er gået bort.

I opslaget skriver hun, at de i dag har sagt et sidste farvel til Ole Helmig, hvilket kan indikere, at han er blevet begravet tidligere i dag.

"I dag har vi sagt et sidste farvel til det her smukke menneske. Min svigerfar Ole, som på billedet sidder på scenen og ser sin søn åbne festugen i Århus. Det sidste farvel er nok altid det mest triste, også selvom det er en naturlig del af livet," skriver Renee Toft Simonsen til sit opslag.