Forside Nyheder Tilbagekalder fyrværkeri solgt i hele landet

Tilbagekalder fyrværkeri solgt i hele landet

Tilbagekalder fyrværkeri solgt i hele landet
Foto: Shutterstock.com

Det bliver nu trukket tilbage.

Lige nu læser andre

Om lidt er det nytårsaften, og det betyder krudt og fyrværkeri for rigtig mange. Men hvis du har planer om at skulle fyre raketter og batterier af, så skal du gå i en bue uden om et specifikt nytårsbatteri.

 

Læs også

Der er nemlig risiko for at det bryder i brand. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

“Der er risiko for at artiklen bryder i brand efter funktion. Når en artikel har flammer, eller der opstår flammer efter 120 sekunder efter funktion, er der risiko for brandsmitte til det omkringliggende miljø, hvorved der opstår risiko for forbrændingsskader under et eventuelt slukningsarbejde, samt skader på værdier.”

Der er tale om et nytårsbatteri fra Aalborg Festbatteri. Det kan ses på billedet her under.

AFAC Aalborg Festbatteri – ALB300. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.

“Artiklen “AFAC Aalborg Festbatteri” med CE-reg.nr. 1008-F2-69259898, varenr. BA-CE-300-18-22 og batch nr. 20-1002-003, skal trækkes tilbage og må ikke sælges,” oplyses det i pressemeddelelsen. På Twitter sender Sikkerhedstyrelsen også advarslen ud.

Solgt over hele landet

Det fremgår ikke i pressemeddelelsen, hvor batteriet er solgt. Men på Aalborg Fyrværkerifabriks egen hjemmeside, som står bag “Aalborg Festbatteri”, oplyses det, at firmaet har ‘forhandler over hele Danmark’. 

AFAC Aalborg Festbatteri – ALB300. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK