Tilfreds med din årsopgørelse? Sådan kan du få endnu flere penge tilbage fra Skat

Skrevet af Henrik R

12/03/2022
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Er du tilfreds med din årsopgørelse? Hvis ikke, så bare rolig, du vil formentlig kunne få endnu flere penge tilbage fra Skat på helt lovlig vis.

Dagens topnyheder

På mandag er den officielle åbningsdag for Skats årsopgørelse, men de fleste danskere har allerede tjekket, om de får penge tilbage eller om de skal betale penge til Skattestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsen selv er det langt de fleste danskere, der står til at få penge tilbage, men er det nu også det rigtige beløb, som du står til at få tilbage?

Mange bliver nemlig tilfredse, når de kan se at tallene er grønne og ikke røde, og derfor gør de ikke mere ved det, men faktisk kan du snyde dig selv for mange tusinde kroner, hvis du ikke lige tager et ekstra tjek.

Skat har nemlig selv indhentet en masse oplysninger om dig fra din arbejdsgiver, din bank samt andre steder. Disse oplysninger er automatisk tastet ind, men der er også mange informationer, som de ikke automatisk får.

Det er typisk mange af dine fradrag, som Skat ikke kender til, og hvis de ikke allerede er tastet manuelt ind af dig selv, så snyder du dig selv for mange penge.

Herunder kan du se nogle af de vigtigste fradrag, som danskerne har det med at glemme.

Kørselsfradrag/Befordringsfradrag

Hvis du har 13 kilometer eller mere til dit arbejde, så er du heldig. Det betyder nemlig, at du kan få fradrag. De første 12 kilometer frem og tilbage får du ikke penge for, men det gør du for de resterende.

Lad os sige, at du har 25 kilometer til dit arbejde. Du vil således få fradrag for 26 kilometer om dagen. Det er i øvrigt uanset om du kører i din egen bil, får et lift eller tager bus/tog.

Har du endnu ikke indtastet dette fradrag, så skynd dig at få det gjort, da du kan hente mange penge her.

Tip: SKAT vil altid regne den korteste rute ud fra dit hjem og til arbejdspladsen. Du har dog lov til at få fradrag for den aktuelle rute, som du kører. Hvis du eksempelvis kører en rute, der er 5 kilometer længere, men som er hurtigere på grund af mindre trafik, så kan du altså godt få fradrag for de ekstra kørte kilometer.

Håndværkerfradrag

Hvis du har fået lavet håndværker- eller servicearbejde i dit hjem i løbet af året, så kan du trække dette fra. Det er eksempelvis diverse renoveringer i dit hjem, rengøring osv. Du kan få fradrag for 6.100 kroner pr. person i serviceydelser (rengøring) mens du kan få fradrag på op til 12.200 kroner pr. person på håndværksydelser.

Der er dog visse regler:

  1. Du kan kun få fradrag fra arbejdsløn inklusive moms. Dermed får du ikke fradrag fra de materialer, som håndværkeren køber og benytter sig af.
  2. Du skal betale elektronisk. Dvs. med MobilePay, Netbank eller betalingskort. Hvis du betaler kontant, vil du ikke kunne trække det fra.

  3. Du skal gemme dokumentationen for det udførte arbejde.

Værdien på fradraget er 26 % ligesom med befordring. Det vil sige, at hvis du har et fradrag på 1.000 kroner, så vil du spare 260 kroner i SKAT.

Har du doneret penge til velgørenhed?

Hvis du i løbet af året har doneret penge til en velgørenhed, så er der stor sandsynlighed for, at du kan spare lidt penge i din SKAT. Du skal dog undersøge, om organisationerne har indberettet dine bidrag til SKAT. Er det ikke tilfældet, vil du ikke kunne få fradrag for det.

I 2019 kunne du få fradrag for 16.300 kroner, mens beløbet er 16.600 kroner i 2020. Fradraget bliver automatisk indberettet til SKAT, og du kan derfor ikke selv rette i det.

Kan du se på din årsopgørelse, at dine bidrag ikke er registreret, så kan du kontakte velgørenheden og bede dem om at indberette det.

Fradragets værdi er på 26 %, så hvis du har udnyttet det fulde fradrag på 16.600 kroner i 2018, så vil du altså være berettiget til at få 4.150 kroner trukket fra din SKAT.

Rejsefradrag

Hvis du i forbindelse med dit arbejde, skal rejse en hel del, så kan du faktisk få et pænt fradrag for dette. De fleste arbejdspladser dækker både transport, kost og logi, men det betyder ikke, at du ikke har ret til at få et fradrag.

Hvis din arbejdsplads dækker alle udgifter, så vil du fortsat kunne få fradrag for det, der kaldes småfornødenheder. Dette beløb er på 124.50 kr. pr. døgn.

Hvis du rejser med din virksomhed 20 dage i løbet af et år, vil du altså kunne få et fradrag på 2.490 kroner.

Betingelsen for dette er, at du er væk i min. 24 timer fra dit hjem, og at dit hjem ikke er inden for en tæt afstand. Det betyder eksempelvis, at hvis du bor i København, og skal med arbejdet en tur til Nordsjælland i en enkelt dag, så vil du altså ikke kunne få fradrag for dette, da du stadig vil have mulighed for at tage hjem.