Tjek det omgående: Knap 600.000 danskere har fået særlig besked i e-Boks

Emil Martesen

1 uge siden

|

11/07/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Tjek det omgående.

Dagens topnyheder

En besked i e-Boks kan indeholde et hav af forskellige ting, men fælles for dem alle er, at de er værd at læse igennem.

Post i den digitale postkasse kan indeholde kedelige beskeder som bøder eller gæld til skat, men den kan også indeholde noget mere harmløst som en lønseddel eller en række praktiske informationer.

Men nu vækker en særlig besked i e-Boks opsigt.

Sagen er den, at 575.863 danske kvinder har modtaget en invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om overgangsalder fra Københavns Universitet, som de ikke har ønsket sig.

Berit Brøndum Jensen fra Spørring ved Aarhus er én af dem, der ikke ønsker at modtage henvendelser baseret på sit cpr-nummer, men alligevel har fået beskeden.

Det har fået hende til at indlede en kamp, der skal give hende en forståelse for, hvordan hendes personlige oplysninger bliver brugt.

Det skriver TV 2 Østjylland.

"Det er en principiel ting for mig, at jeg ikke vil have, at nogen som helst har adgang til mine oplysninger, så derfor er jeg over dem som en høg, hver gang jeg oplever, at jeg alligevel bliver kontaktet," siger hun.

I hendes forsøg på at få klarhed over, hvordan hun blev udvalgt til undersøgelsen, har hun kontaktet både Københavns Universitet, Datatilsynet, Aarhus Kommunes borgerservice og Folkeregistret.

Hun har dog oplevet mangel på konkrete svar, hvilket kun har forstærket hendes bekymringer.

Maria Hybholt, der er lektor på Københavns Universitet, fortæller, at der er flere, der har spurgt ind til, hvordan deres data er blevet håndteret:

"Jeg kan berolige alle med, at der ikke er nogen grund til bekymring. Vi har fulgt alle GDPR-procedurer fra tilladelse hos Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice til opbevaring på et sikkert drev her på universitetet," siger hun.

Berit håber, at myndighederne vil give borgerne mulighed for en gang for alle at fravælge at modtage henvendelser fra offentlige organisationer vedrørende undersøgelser.