Boligejere skal være opmærksomme i weekenden.
Lige nu læser andre
Nye tilstande venter danskerne, hvor temperaturen stiger, hvilket øger risikoen på danskernes boliger.
Sådan lyder vurderingen fra If, Nordens største forsikringsselskab, der opfordrer bolig- og sommerhusejere til at være ekstra opmærksomme på eventuelle skader.
”Mange danskere glæder sig over de lunere temperaturer, men for boligejere kan det give en ubehagelig overraskelse i form af vandskader, når så store mængder vand skal væk på kort tid,” siger Helene Ibsen, boligchef i If.
Tjek loftet
DMI melder om plusgrader i weekenden efter en længere periode med store mængder sne og frost. Vejrskiftet vil medføre smeltevand, som kan ophobe sig omkring husets sokkel:
“Der er risiko for, at smeltevandet trænger ind i kælderen og fører til skader, hvis ikke det kan få afløb. Derfor er det vigtigt, at boligejere renser afløb og tagrender,” siger Helene Ibsen:
Læs også
“Sne kan også have trængt ind på loftet gennem ventilationsåbninger, under tagsten eller ved inddækninger. Når sneen smelter, kan der opstå fugtskader og i værste fald skimmelsvamp. Derfor bør man sikre, at der ikke ligger fygesne på loftet.”
Skjulte skader
If peger desuden på en særlig risiko i sommerhuse, hvor varmen har været slukket, uden at rørene er blevet tømt for vand. Det kan have ført til sprængte vandrør under frost – skaderne viser sig dog først, når sneen smelter.
“Smeltevandet kan trænge ned i gulve og ind i vægge og føre til omfattende skader. Derfor er det en god ide at tjekke sommerhuset, så eventuelle skader bliver opdaget tidligt og ikke breder sig,” siger Helene Ibsen.
Sådan er du dækket
- En almindelig husforsikring dækker skader forårsaget af indtrængende vand og fygesne, hvis der er tøbrud.
- Er der ikke tøbrud, skal du have ’udvidet vand’-dækningen for at være dækket mod skader forårsaget af indtrængende vand og fygesne.
- Forsikringen dækker en frostsprængning, hvis røret sprænger pga. frost efter et uforudset svigt i varmeforsyningen.
Fem råd til at mindske risikoen for vandskader
Læs også
- Rens tagrender, nedløb og afløb, så vandet kan rinde frit.
- Tjek loftet for fygesne.
- Hold øje med smeltevand ved sokkel og kælder.
- Tjek sommerhuset for sprængte vandrør og vær opmærksom på vandforbruget.
- Fjern istapper og sneophobninger.