Tragisk hændelse: Halvandet år gammelt barn faldet ud af lejlighedsvindue

Kamille Isaksen

17 uger siden

|

24/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Barn på halvandet år er faldet ned fra første sal.

Dagens topnyheder

Søndag aften udspillede der sig en tragisk hændelse i Korsør, da et lille barn på cirka halvandet år faldt ud af et vindue fra første sal. 

Hændelsen har rystet lokalsamfundet og medført en massiv udrykning fra både politi og redningsmandskab.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog alarmen og rykkede hurtigt ud til stedet, hvor flere patruljer blev sendt ud for at afklare omstændighederne omkring ulykken. 

Det skriver TV 2 Øst

Vagtchef Nicolai Lynge fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udtaler, at efterforskningen stadig er i gang, og at de afhører vidner for at forstå, hvordan hændelsen kunne ske.

En redningshelikopter blev hurtigt tilkaldt og landede cirka 100 meter fra lejligheden på Dyrehovedgårds Alle, klar til at transportere barnet til hospitalet. Samtidig blev en ambulance sendt til stedet for at yde førstehjælp. 

Det er dog endnu uvist, om barnet allerede er blevet transporteret til behandling, og hvilken tilstand barnet befinder sig i.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke kunne oplyse yderligere detaljer om barnets tilstand eller køn. Vagtchef Nicolai Lynge udtrykte, at de arbejder på højtryk for at skabe klarhed over situationen og forventer først senere på aftenen at have et fuldstændigt overblik over hændelsesforløbet.

Dagens.dk følger sagen.