Trine Dyrholm om forældrerollen: 'Man fejler hele tiden'

Foto: Ettore Ferrari/EPA/Ritzau Scanpix

Den danske skuespillerinde åbner op omkring det at fejle som forælder.

Trine Dyrholms 11-årige søn stillede hende forleden et meget direkte spørgsmål. Et spørgsmål som kun forældre kan svare rigtigt på. Spørgsmålet var: "Mor, ville du gå i krig for mig?"

Læs også

Line Baun Danielsen: ’Krænkerhysteriet skal stoppe’

Uden et sekunds tøven svarede hun: "Jeg vil dø for dig. Jeg vil altid være den, der stiller mig foran – for at beskytte dig."

Det skriver B.T.

Forud for spørgsmålet havde mor og søn set forfilmen sin 'Erna i krig', hvor Trine Dyrholm spiller hovedrollen som sønderjysk kvinde, der deltager i Første Verdenskrig.

Erna, som Dyrholms karakter hedder, trækker i uniformen, for at passe på sin søn. Hun tager sønnens plads på en traditionel mandearbejdsplads, hvor hun konfronteres med overgrebsmænd, sin egen moderrolle og uventet kærlighed.

Kan forene sig med rollen

Trine Dyrholm fortæller, at hun selv kender til følelse af at ville passe på sit afkom. Hun fortæller dog, at hun mener, at Erna går for langt. Hun forsøger ikke blot at beskytte sønnen, men nægter at slippe ham løs - både i krigen og i livet.

"Ærligt talt havde jeg ikke holdt to sekunder i den krig, men ligesom Erna vil jeg gøre alt for min søn," siger hun også til B.T.

Skuespillerinden fortæller, at Erna bærer på en tung skyld, da hun har begået en utilgivelig fejl. Hvad det er, kan hun selvfølgelig ikke afsløre. Hvad hun dog kan afsløre er, at hun mener, at angsten for at fejle og skyldfølelsen, når det sker, er noget alle forældre kender.

"Man begynder nærmest forældreopgaven med at give sine børn et klippekort til en psykolog. For selv om man gør sit bedste, fejler man – hele tiden," fortæller hun til B.T. 

Læs også

Breaking: Disse restriktioner præsenterer Mette Frederiksen

'Erna i krig' har premiere i de danske biografer i den kommende uge. Det er en film, der gør seerne klogere på både skyld, skam og seksuelle krænkelser.

 

Dagens Gossip