Kamille Isaksen
Der er udsigt til dyrere tider for mange danske familier.
Uroligheder i Mellemøsten sender igen bølger gennem verdensøkonomien.
Når konflikter rammer en region, der spiller en central rolle i den globale energiforsyning, mærkes konsekvenserne hurtigt langt uden for konfliktens grænser.
Olie- og gasmarkedet reagerer ofte først, og når priserne stiger dér, kan det hurtigt mærkes i husholdningsbudgetter verden over.
Den seneste eskalation mellem Iran på den ene side og Israel samt USA på den anden har allerede fået energipriserne til at bevæge sig markant.
Det betyder, at danske forbrugere risikerer at skulle betale mere for både brændstof, varme og elektricitet.
Ifølge seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank er der derfor udsigt til dyrere tider for mange danske familier.
“Der venter en ubehagelig regning,” siger han til B.T.
Benzin og diesel bliver dyrere
Den mest direkte konsekvens vil mange bilister allerede kunne mærke ved tankstationerne.
Iran er en af verdens store producenter af både olie og naturgas, og konflikten har skabt usikkerhed omkring transporten af olie fra regionen.
Særligt Hormuzstrædet spiller en afgørende rolle. Den smalle passage mellem Den Persiske Golf og Omanbugten er en af verdens vigtigste ruter for olietransport.
Omkring en femtedel af verdens samlede olieforsyning sejles gennem strædet.
Iran har i forbindelse med konflikten truet med at lukke strædet og har advaret skibe mod at passere.
Det har allerede fået en del skibstrafik til at ændre kurs, og markedet reagerer hurtigt på den slags usikkerhed.
Siden konflikten brød ud, er prisen på råolie steget med mere end 16 procent. Det slår hurtigt igennem på priserne ved tankstationerne.
“Så de danskere, der tanker deres bil med benzin eller diesel, vil allerede nu kunne se prisstigningerne,.” forklarer Kim Blindbæk.
Regningen kan også mærkes i hjemmet
Men konsekvenserne stopper ikke ved brændstofpriserne. Konflikten kan også påvirke både varmeregningen og elprisen i danske hjem.
Naturgas spiller stadig en rolle i energiforsyningen, både i boliger med gasfyr og i produktionen af fjernvarme.
Derudover bruges naturgas også til at producere elektricitet på kraftvarmeværker, når sol og vind ikke leverer nok energi.
Det betyder, at højere gaspriser kan presse elpriserne op.
Elmarkedet fungerer nemlig sådan, at prisen fastsættes ud fra den dyreste produktionsform, der er nødvendig for at dække efterspørgslen.
Ifølge Kim Blindbæk står dansk økonomi generelt stærkt nok til, at mange familier kan håndtere prisstigningerne.
Men for dem, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kan udviklingen blive en ekstra belastning.
