Trist nyt til danskerne: Priserne stiger igen-igen

Laurids Gjelstrup

3 timer siden

|

10/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Priserne stiger igen-igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er igen ballade på mejerihylderne, og det skyldes hverken udsolgte varer eller en ny trenddiæt.

Tværtimod er det den globale råvarebørs, der har udløst et markant prishop på mejerivarer, som nu ser ud til at slå igennem hos danske forbrugere.

I denne uge steg priserne på mælk og flødeprodukter på Global Dairy Trade-auktionen med det største hop i mere end tre år, og nåede det højeste niveau siden sommeren 2022.

Det skriver Jyllands Posten

Bag stigningen ligger en kombination af faldende produktion og stigende efterspørgsel, hvilket umiddelbart kan virke selvmodsigende.

På trods af kampagner om at skrue ned for klimabelastende fødevarer som mælk og oksekød, vokser efterspørgslen.

Selvom de sidste fire år har været økonomisk gunstige for de danske mælkeproducenter, har produktionen ikke flyttet sig ud af stedet.

Der er tale om krise

Ifølge markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom er årsagen frygt, og ikke mindst manglende tillid til fremtiden.

"Det handler først og fremmest om en tillidskrise – om frygt for fremtiden," siger han og peger på, at både krige, handelskonflikter og politiske meldinger skaber utryghed blandt producenter.

De tøver med at investere i nye stalde og kapacitet, og prioriterer i stedet at afdrage gæld og forberede sig på at kunne lukke ned, hvis det bliver nødvendigt.

Samtidig ser forbrugerne ud til at holde fast i vanerne. Selvom priserne stiger, og forbrugertilliden ifølge Danmarks Statistik er faldet, mærkes det ikke nødvendigvis i husholdningernes købsadfærd.

Jakobsen vurderer, at mange stadig har råd til hverdagsluksus, som "en god bøf stegt i smør", og at netop den økonomiske tryghed på kort sigt holder efterspørgslen oppe.

Med stigende priser, stagnerende produktion og fortsat global uro er det ikke usandsynligt, at danskerne i den kommende tid må se frem til endnu dyrere mælk i morgenkaffen.

Ads by MGDK