Trist nyt til disse bilejere.
Danske bilister må snart kigge langt efter en særlig type diesel, som gennem flere år har haft ry for at være et renere alternativ ved dieselpumpen.
En international konflikt har nu sendt chokbølger helt ind på danske tankstationer, hvor GTL-diesel er på vej ud.
Først meldte Shell ud, at produktet ikke længere kan leveres til Danmark. Nu følger OK trop og bekræfter, at selskabet også udfaser brændstoffet.
Det skriver Boosted
Dermed ser det ud til, at danske bilister inden længe må undvære GTL-diesel fuldstændigt.
Årsagen skal findes langt fra Danmark. Ifølge DDC Energi, som driver Shell-stationerne herhjemme, blev det qatarske anlæg, der producerer brændstoffet i tilstrækkelig kvalitet, ramt under angreb tilbage i marts.
Produktionen er siden blevet stoppet.
Forsvinder måske helt fra Danmark
Shell oplyste allerede samme måned til Reuters, at produktionen var sat i bero, og konsekvenserne kan nu mærkes herhjemme.
Hos DDC Energi forventer man, at de sidste lagre på danske Shell-stationer slipper op i løbet af juni måned.
Hos OK bekræfter pressetalsmand Jens Bomholt over for Boosted, at selskabet også udfaser produktet, men yder ikke mange kommentarer til beslutningen.
GTL-diesel har især været populær blandt bilister og virksomheder, der ønskede en mere miljøvenlig dieseltype.
Brændstoffet koster typisk omkring halvanden krone mere per liter end almindelig diesel, men til gengæld giver det en renere forbrænding og færre sodpartikler.
Hvornår danske tankstationer igen kan få leverancer af GTL-diesel, står fortsat hen i det uvisse. Indtil videre tyder meget på, at produktet snart forsvinder helt fra markedet i Danmark.