TV 2-stjerne stopper på sin livsforlængende medicin

Skrevet af Julie Møller

04/01/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den drastiske beslutning føles helt rigtig, forklarer han selv.

Dagens topnyheder

Rigtig mange danskere lærte Jesper Sørensen at kende i i TV 2-programmet ”Drengen i den gamle krop”. Trods sin sjældne sygdom progeria mødte seerne en glad og optimistisk dreng, der forsøgte at få det bedste ud af livet.

Foto: Privat Facebook. 

Den sjældne sygdom betyder, at Jesper Sørensens krop ældes otte gange hurtigere end normalt, og derfor har medicin altid været en vigtig del af hverdagen for Jesper Sørensen. Det har nemlig været et håb om, at han kunne trodse statistikkerne og leve et langt og godt liv.

Ikke mere medicin 

Men tilbage i 2018 tog han en beslutning, som han nu fortæller om i en ny TV 2 dokumentar. Det kan virke drastisk for omverdenen, men for Jesper Sørensen var der ingen tvivl. Han blev nødt til at droppe sin livsforlængende medicin

“Jeg føler mig igen som den glade Jesper, som jeg tror, folk husker mig som,” forklarer han. 

Det var blandt andet behovet for at stå på egne ben, der betød, at Jesper Sørensen valgte at droppe medicinen, og det tyngede også hans livskvalitet, at han konstant skulle fokusere på medicinen, forklarer han i dokumentaren. 

Til TV 2 understreger 23-årige Jesper Sørensen, at han ikke fortryder, at han har taget medicinen i de 10 år, han har. Men han skal ikke tilbage til en hverdag med medicin, slår han fast. 

Dokumentaren 'Jespers nye liv' kan ses mandag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.