Trods bøvl med udskydelser og tillidsproblemer sætter repræsentanter fra EU og USA sig mandag til forhandlingsbordet og arbejder videre på en frihandelsaftale mellem de to økonomiske stormagter.
Forhandlingerne, der egentlig var sat til at finde sted den 7.-11. oktober, er hidtil blevet forsinket af flere omgange - blandt andet på grund af nedlukningen af det amerikanske statsapparat i sidste måned under en større budgetstrid.
Dertil har overvågningsagenturet NSA's formodede aflytninger skabt kurrer på tråden og fået blandt andet EU-Parlamentets formand, Martin Schulz, til at kræve forhandlingerne midlertidigt indstillet.
Ifølge forskellige udregninger vil en frihandelsaftale med USA kunne indbringe EU mellem 750 og 890 milliarder kroner årligt og op til to millioner job. For amerikanerne ventes gevinsten at kunne nå op på næsten det samme.
Ifølge nyhedsbureauet AFP skal de to parter i løbet af ugen forhandle om aftaler inden for tjenesteydelser, energi og råstoffer. Planen er, at aftalen skal være på plads i slutningen af 2014.
Verdenshandelsorganisationen, WTO, har i årevis knoklet med forhandlinger om aftaler, der skal lette handlen - uden held.
En række af verdens store spillere - heriblandt EU og USA - er derfor gået direkte i forhandlinger med hinanden. I sidste måned indgik EU og Canada for eksempel en politisk aftale om rammerne omkring en frihandelsaftale.
- Forhandlingen med USA er en meget, meget vigtig forhandling. Vi venter, at denne aftale med Canada kan sætte nogle standarder - herunder for aftalen med USA, sagde EU-kommissionsformanden, José Manuel Barroso, da aftalen med Canada var på plads.
Idéen med en frihandelsaftale er blandt andet at fjerne handelsbarrierer som told og at udglatte lovmæssige forhindringer.
Den næste runde forhandlinger ventes at finde sted fra den 16.-20. december i Washington.
/ritzau/
