V: Asylsituationen er gledet regeringen af hænde

Skrevet af admin

07/06/2015

Mest læste i dag

Når antallet af asylansøgere i Danmark indtil videre ikke er markant lavere end sidste år, skyldes det, at regeringen ikke har været stramme nok på udlændingeområdet. Det mener Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

- Situationen er gledet regeringen af hænde. Det er den, fordi regeringen har gennemført 31 lempelser på udlændingeområdet, heriblandt også reglerne omkring asylansøgeres forhold, siger hun.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det, at vi har forhold, der adskiller sig markant fra mange andre EU-lande og andre lande, vi sammenligner os med, det betyder, at menneskesmuglernes øjne er rettet mod Danmark.

Udlændingestyrelsens opgørelser over asyl ansøgere rækker kun til og med april.

Men ifølge TV2 har lige omkring 750 personer søgt asyl i Danmark i maj. Og lige nu kommer der omkring 200 nye flygtninge om ugen, oplyser tv-stationen, der har sine informationer fra unavngivne kilder.

Det er marginalt flere end de 720 personer, der ifølge Justitsministeriet søgte asyl i maj 2014. Dermed ligner udviklingen ifølge TV2 indtil videre sidste års tilstrømning, hvor der kom 14.815 asyl ansøgere - det største antal i over 20 år.

Hvis Venstre vinder regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg, vil de gennemføre en række stramninger på udlændingeområdet for at bremse tilstrømningen af asylansøgere.

- En af de ting, der, ud over de økonomiske aspekter, får folk til at søge mod Danmark, er, at det er relativt nemt at få sin familie herop. Det vil vi have strammet op på, så det bliver langt sværere, hvis man bor i et ghettoområde, siger Inger Støjberg.

Derudover vil partiet blandt andet sætte ydelsen til asylansøgere ned til, hvad der svarer til SU-niveau og indføre en integrationsydelse, der gør, at man får en højere overførsel, hvis man for eksempel lærer dansk eller deltager i civilsamfundet.

- Hvis man skal blive i Danmark, skal man være en del af det danske samfund. Det er man blandt andet, hvis man er på arbejdsmarkedet, og hvis man deltager i det almindelige danske hverdagsliv og ikke bliver en del af et parallelsamfund, siger hun.

/ritzau/