Forside Nyheder Vanvittig pris: Så billig er strømmen i dag

Vanvittig pris: Så billig er strømmen i dag

Vanvittig pris: Så billig er strømmen i dag
Foto: Shutterstock

2. påskedag byder på usædvanlig billig strøm.

Lige nu læser andre

Verden og dermed også Danmark befinder sig i øjeblikket i en økonomisk krise, hvor prisen på blandt andet brændstof, olie og strøm er eksploderet det seneste års tid. 

Herhjemme holder mange danskere derfor øje med dagsprisen på strøm, når de skal beslutte, hvornår de skal vaske tøj, lave mad og lignende for at spare flest mulig penge.

Generelt er det en god ide at bruge strøm, når vinden blæser, eller Solen skinner, da vi i Danmark har mange vindmøller og solceller, og man skulle derfor tro, at i dag ikke er en dag med særlig billig strøm. 

Men det er ifølge TV2 langt fra tilfældet. 

Trods mild blæst og en overskyet himmel byder 2. påskedag nemlig ifølge mediet på exceptionel billig strøm. 

Faktisk bliver det nogle steder så billigt, at strømmen bliver gratis – og i Vestdanmark kan man sågar være heldig at opleve negative priser på strøm. 

Og selvom det ikke bliver helt så billigt i Østdanmark, så bliver indbyggerne her ikke snydt. 

Mellem klokken 14 og klokken 16 koster strømmen i Østdanmark nemlig sølle 0,02 kroner pr kilowatttime, og det er endda inklusiv moms. 

I Vestdanmark er det mellem klokken 11 og klokken 16, det er billigst, men over hele landet er det billigt hele 2. påskedag. 

I Vestdanmark kommer prisen således ikke over 0,61 kroner pr kilowatttime i dag, og i Østdanmark kommer prisen i dag ikke over 0,42 kroner pr kilowatttime. 

Priserne er som sædvanligt højest mellem klokken 18 og klokken 20. 

Vær dog opmærksom på, at priserne nævnt i artiklen er ekslusiv afgifter/nettarif.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK