Vanvittige prisstigninger har ført til ændring hos Lidl: Skaber stor debat

Skrevet af Mathias Madsen

17/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En lille ændring på kødprodukter i Lidl har fået massevis af kunder til at brokke sig på de sociale medier, mens andre er mere forstående.

Mest læste i dag

Priserne i Danmark er den seneste tid eksploderet, men det er faktisk ikke kun herhjemme, at de stigende priser presser forbrugernes økonomi. 

Coronakrisen og krigen i Ukraine har nemlig haft konsekvenser for det meste af verden, og det har ført til voldsomme prisstigninger på blandt andet fødevarer.

Særligt kød er én af de ting, som er steget usædvanligt meget i pris, og det har nu ifølge den tyske avis Bild fået Lidl-butikker i Tyskland til at gøre noget, som har skabt en stor debat på de sociale medier.

Priserne på for eksempel hakket oksekød og ferske kyllingelår er nemlig steget så voldsomt, at Lidl har set sig nødsaget til at sikre deres varer med elektroniske sikkerhedsmærkater, som ellers normalt kun bliver brugt på dyre og tyveriplagede varer som for eksempel oksemørbrad, kaffe, energidrik, barberblade og lignende. 

Nu har det altså dog spredt sig til helt almindelige varer som for eksempel kyllingelår, og det har skabt vrede på blandt andet Facebook. 

Her kan man således læse, hvordan Lidls tyske kunder raser mod supermarkedskæden på grund af den elektroniske tyverisikring, som er et tegn på ekstreme priser. 

"Dette er en joke, ikke? Tyverisikring på hakket kød?" lyder det for eksempel fra en bruger på Facebook, hvor en anden desuden har skrevet, at "det er pinligt."

Andre kunder er dog mere forstående. 

"Tilsyneladende desværre nødvendigt, og det er en god ting," lyder det således fra én bruger på Facebook, ligesom en anden har påpeget, at vedkommende hellere vil leve med elektroniske sikkerhedsmærkater end at være med til at "finansiere tyverier via højere priser," og meget tyder på, at forbrugerne godt kan vænne sig til de nye sikkerhedsforanstaltninger. 

Tidligere har Aldi og Lidl nemlig også tyverisikret flere forskellige mejeriprodukter med fysiske sikkerhedsmærkater, og Gerrit Heinemann, der er leder af 'Eweb Research Center' ved 'Niederrhein University of Applied Sciences', har desuden forklaret, at det er et præventivt middel, som formentlig vil blive mere udbredt i den kommende tid. 

"Efterhånden som priserne fortsætter med at sige, vil jeg potentielt se disse tyverimærkater på alle produktgrupper i fremtiden," har han således forklaret og uddybet: "Det kan faktisk blive den nye standard [...]."