Når EU-ledere mødes mandag for at drøfte besættelsen af unionens topstillinger, vil to af de foretrukne kandidater være under juridisk efterforskning.
De personer, som forventes at sidde på EU’s øverste poster, inkluderer Tysklands Ursula von der Leyen til en anden periode som formand for Europa-Kommissionen og Portugals António Costa som formand for Det Europæiske Råd.
Derudover er Maltas Roberta Metsola i spil som formand for Europa-Parlamentet og Estlands Kaja Kallas som udenrigspolitisk chef.
Det skriver politico.eu.
Når det kommer til fordelingen af disse poster, tages der højde for geografisk diversitet, kønsbalance og politisk tilhørsforhold.
Hvad der dog mangler klare retningslinjer for, er de juridiske problemer, som nogle af kandidaterne står ansigt til ansigt med.
Ursula von der Leyen er involveret i en sag kaldet 'Pfizergate' – en skandale om hendes undladelse af at afsløre korrespondance med CEO’en for det farmaceutiske firma Pfizer.
Problemerne stammer fra hendes tid som forsvarsminister i Tyskland, hvor hendes brug af SMS’er har været i fokus.
Da Bundestag bad om at se hendes arbejdstelefoner som del af en undersøgelse, blev det afsløret, at telefonerne var blevet slettet.
Yderligere skabte New York Times opmærksomhed ved at rapportere, at von der Leyen havde udvekslet SMS’er med Pfizers CEO før indgåelsen af EU’s største vaccineaftale under Covid-19-pandemien. Sagen er nu overtaget af den Europæiske Anklagemyndighed.
Den tidligere portugisiske premierminister, António Costa, er en anden fremtrædende kandidat, som dog også er under efterforskning i sit hjemland.
Han er populær blandt EU’s stats- og regeringschefer med sine evner som forhandler, men han er involveret i en vidtrækkende undersøgelse om magtmisbrug, som førte til hans tilbagetræden sidste november.
Både Ursula von der Leyen og António Costa benægter enhver forseelse, men sagerne kaster en skygge over deres kandidaturer. Det kan meget vel udnyttes af deres modstandere, hvor den danske statsminister Mette Frederiksen, anses for at være mere i tråd med deres holdninger til forsvar og migration.
Mens politiske alliancer og strategier udspiller sig i Bruxelles, vil udfaldet af disse juridiske sager uden tvivl spille en rolle i beslutningsprocessen om, hvem der skal lede EU fremover, og her kan det meget vel blive en åbning for Mette Frederiksen, der i øjeblikket er i spidsen for Socialdemokratiet, der i de seneste meningsmålinger fortsætter mod bunden.
