Vigtigt nyt for landets pendlere – det slutter ved årets udgang

Kamille Isaksen

4 timer siden

|

15/05/2025
Nyheder
Foto: Beata Janeczko / Shutterstock.com
Foto: Beata Janeczko / Shutterstock.com
I 2026 er det slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rejsebillet benyttes i dag af alle trafikselskaber i Jylland, på Fyn og Bornholm – og nu er turen kommet til de sjællandske passagerer.

Rejsekort som app blev lanceret sidste år, og i forbindelse med introduktionen af Rejsebillet på Sjælland lukker den regionale DOT Billetter app ved udgangen af 2025.

Har man tidligere købt sit pendlerkort i DOT Billetter app, skal man fremover anvende Rejsebillet.

Målet er en ensartet rejseoplevelse på tværs af landsdele og transportformer for passagererne.

Det oplyser DOT i en pressemeddelelse.

Med Rejsekort som app kan alle, der f.eks. er vant til at købe enkeltbilletter, blot checke ind og ud med et swipe på mobilen. Det er der allerede mere end 1 mio. danskere, der gør. Og hvis man er vant til at have sit pendlerkort i DOT Billetter app, skal man blot downloade appen Rejsebillet. Det er en landsdækkende billet-app, som allerede bruges i resten af Danmark – og dermed falder behovet for den regionale app-løsning hos DOT bort,” siger Stine Sander, formand for Din Offentlige Transport og direktør for kunder og kommunikation i Movia.

For at gøre overgangen så let som muligt har DOT - Din Offentlige Transport udgivet en guide på hjemmesiden dinoffentligetransport.dk.

Her kan man blandt andet se, hvornår der åbnes for de forskellige billetter og pendlerkort i Rejsebillet, og hvordan man skifter.

DOT - Din Offentlige Transport sørger for at give brugerne besked om skiftet i god tid.

Ads by MGDK