Forside Nyheder Vil vaccinere mod abekopper: Køber tusindvis af vacciner

Vil vaccinere mod abekopper: Køber tusindvis af vacciner

Vil vaccinere mod abekopper: Køber tusindvis af vacciner
Foto: Shutterstock

Der indkøbes nu et stor antal vacciner.

Coronavirus er gemt lidt af vejen, selvom der i sidste uge for første gang i 4 måneder blev konstateret stigende smitte i Danmark. Det er ifølge myndigheder dog stadig på et ukritisk punkt.

For ikke mange uger siden blev der flere steder i Europa konstateret stigende smitte med abekopper.

Virussen gav kortvarig panik, for var man nu på vej mod en ny pandemi?

Abekopper smitter heldigivis ikke i ligeså stort omfang som eksempelvis coronavirus.

Ikke desto mindre vil man gerne undgå unødvendig smitte, hvorfor EU nu vil indkøbe 110.000 vaccinedoser mod abekopper, skriver TV 2.

Vaccinerne vil blive leveret ved udgangen af denne måned, siger den europæiske sundhedskommissær, Stella Kyriakides. Efter et møde med EU’s sundhedsministre fortæller kommissæren, at vaccinerne vil blive betalt med EU-midler og leveret til de forskellige medlemslande.

Ifølge Stella Kyriakides har EU i alt registreret 900 tilfælde af abekopper. 10. juni var der i Danmark registreret i alt fire tilfælde af abekopper.

Det første tilfælde på dansk jord blev bekræftet 23. Maj. Smitten er især opstået under et arrangement på den spanske ø Gran Canaria.

Generelt set er abekopper ikke voldsomt dødelig. Virussygdommen kan give feber og udslæt med hvide blærer. Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger.

I de fleste tilfælde går den over af sig selv. Sygdommen smitter primært ved direkte berøring. Man kan først smitte, når man selv har symptomer på abekopper.

 

Ads by MGDK