Vild åbningsfest: Zalando åbner deres første fysiske 'butik' i Danmark

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

09/06/2024
Nyheder
Foto: Vladimka production / Shutterstock.com
Zalando deler kæmpe nyhed.

Dagens topnyheder

Hvis du er vant til at shoppe online, så har du uden tvivl faldet over den populære online tøjgigant Zalando en gang eller to. 

Med kun få klik på Zalando kan du hurtigt få anskaffet dig en ny garderobe, idet de har et bredt sortiment. 

Til alle Zalando-tilhængerne er der nu gode nyheder, hvis du er en af dem, som godt kan lide at se tøjet fysisk, før du køber det.

Zalando træder nu ind på den fysiske scene med en banebrydende nyhed. De har netop annonceret, at de åbner deres første pop-up butik i København. Selvom dette er et stort skridt for tøjgiganten, er der dog et men. Butikken er nemlig kun åben i 26 timer.

Det skriver København Liv

Den midlertidige butik vil være beliggende på Flæsketorvet 69 i Kødbyen og vil være åben fra den 11. til den 12. juni. Dette 26-timers pop-up arrangement, døbt 26LIVE, lover en intens og uforglemmelig oplevelse.

Butikkens korte levetid vil blive fyldt med aktiviteter og underholdning. Zalando har arrangeret en række begivenheder, herunder optrædener fra populære danske urbane musikartister som Icekiid og Bathshebai. 

København er ikke de eneste

København er kun den første by i Danmark, der får besøg af Zalandos 26LIVE koncept. Pop-up butikken vil også dukke op i Aarhus den 21. og 22. august, og i Odense den 18. og 19. september.