Der er omtrent lige så mange meninger om Yahya Hassan, den unge digter fra Trillegården i Gellerup, som der er solgt eksemplarer af hans digtsamling. Igår gav han et indblik i personen Yahya Hassan, da han besøgte Kolding Gymnasium.
Eleverne kommer stadig dryssende ind i salen, hvor der allerede er helt fyldt, så de sidste må krybe sammen langs væggene. På den korte vej fra aulaen til gymnastiksalen er eleverne fra Kolding Gymnasium gået forbi otte uniformerede betjente. Inde i salen, hvor omkring 600 mennesker er stimlet sammen under halloftet, kan der tælles minimum fem PET-agenter. De er klædt i almindeligt tøj, så i enhver anden situation ville de bare ligne en almindelig forælder, der kører ungerne til fodbold, men deres øresnegl og intense blik afslører dem.
Læs også: Betinget fængsel og samfundstjeneste for sex med Yahya Hassan
Så mange betjente og sikkerhedsfolk er ikke hverdag på noget dansk gymnasium, men det er det for Yahya Hassan. Han er én af de få personer i Danmark, der er døgnovervåget af PET. Af andre kan nævnes tegneren Kurt Westergaard og politikeren Pia Kjærsgaard.
I dag skal han læse op af sine digte på gymnasiet, og selvom det snart er et år siden, at digtsamlingen udkom, så lever han stadig med trusler hængende over hovedet. Af sikkerhedshensyn blev det først annonceret én time inden arrangementet skulle gå i gang, præcist hvor på skolen det skulle foregå.
Da digtoplæsningen skal starte, er det stadig kun en lille udvalgt skare, der ved, hvor på skolen Yahya Hassan befinder sig. Først efter tyve minutters venten, hvor salen er begyndt at blive utålmodig og varmegraderne er steget markant, træder han ind i salen flankeret af to PET-agenter.
Den svære toer
- Yahya Hassan er en sol, der vil skinne i lang tid, siger gymnasiets rektor, der byder velkommen, og salen klapper energisk. Digterens hår er trukket stramt tilbage og samlet med et hårbånd i nakken. Han har en mørkeblå skjorte på og en mørk habitjakke udenover med matchende bukser. I dag er der langt fra drengen, han beskriver i digtene, i hvert fald på udseendet.
På scenen er der placeret en orange sofa, hvor han sidder i midten mellem to gymnasielærere. Han sidder lidt foroverbøjet, og skuldrene er trukket ind foran brystet, mens han folder hænderne i skødet.
-Er du igang med den svære toer?, spørger manden på hans højre side.
“Jeg er faktisk ligeglad med den svære toer, og hvad folk forventer af mig. Selvfølgelig skriver jeg, men for tiden bliver det mest til liderlige sms’er til søde piger,” svarer Yahya Hassan, og salen griner.
Det er noget umiddelbart befriende ved måden, som han svarer uimponeret på spørgsmålene, og det løsner salen op.
Ikke en kritik af islam
I medierne er han blevet kaldt islamkritiker mange gange, og hans ord er blevet brugt til at fremføre mange politiske budskaber, men det er helt skudt ved siden af, mener han selv.
- Jeg har ikke et problem med islam, men jeg har et problem med de mennesker, der misbruger islam. Så jeg er ikke islamkritiker, men alt jeg siger bliver fordrejet, siger han under besøget på Kolding Gymnasium.
Læs også: Yahya Hassan jagtet med kniv under besøg i Palæstina
- Man kan godt kritisere religionen uden at hade den, og min intention med digtene har aldrig været at grave kløften mellem kristne og muslimer dybere. Men jeg laver ikke overskrifterne, så hvordan min kritik af nogle ting bliver fremstillet i medierne, det har jeg ingen indflydelse på, siger Yahya Hassan og retter kritikken direkte mod mediernes fremstilling af sin person.
På trods af truslerne, sikkerhedsvagter og døgnovervågning, selv når han bare skal i kiosken for at købe cigaretter, så har han ikke fortrudt én eneste gang.
- Jeg blev træt af, at alt var forbudt at snakke om hjemme, så derfor har jeg haft et behov for at snakke om de ting i mine digte. Men jeg har aldrig fortrudt digtene, for jeg ser ingen anden vej for mig end at skrive. Så jeg skriver om mine oplevelser, og andre vil måske hellere spille fodbold, siger han.
Dårlig samvittighed
‘Omgivet af pædagoger, som egentlig er dørmænd’, læser han, nærmest messende, fra sin digtsamling. Salens åndedræt retter ind efter takten i hans ord, der taktmæssigt minder om muaddhinen, når han fra minaretens top indkalder folket til bøn. Rundt om sidder piger med deres mobiltelefoner og filmer oplæsningen, der er blevet så karakteristisk for Yahya Hassan og er blevet en del af fortællingen om den unge digter, der skrev sine første tekster i rapskolen i Gellerup.
- Har du dårlig samvittighed over for dine forældre, spørger en pige, da han igen har lagt bogen og overgivet mikrofonen til salen.
- Nej, hvorfor skulle jeg det? Du får det til at lyde som om mine forældre var engle. Det var de ikke, svarer Yahya den jævnaldrende pige.
- Men får du så aldrig dårlig samvittighed over noget, spørger pigen igen.
- Selvfølgelig gør jeg det. Hvis jeg boller en pige mens hun sover, så får jeg dårlig samvittighed, siger han bestemt, og viser noget af det temperament, der fik ham til at udvandre fra en Deadlineudsendelse på DR2 i december sidste år - det samme temperament, som har gjort hans digte til det mest omdiskuterede debutværk i dansk litteraturs historie. Han rejser sig fra den orange sofa, og lyden fra taktfaste klapsalver hæver sig mod basketkurvene, der hænger under loftet. I dag var der ingen buh-råb og trusler, og efter at have have signeret et par eksemplarer af sin bog forsvinder han væk, lige så hurtigt som han var kommet, flankeret af to PET-agenter. Nu kan hverdagen atter indfinde sig på gymnasiet, men ikke for Yahya, der stadig må betale en dyr pris for sine ord.
