Nykritisk metode

Nykritisk metode er en betegnelse for en måde at arbejde med litteraturværker på, hvor forfatteren ikke kommer til at overskygge teksten.

Denne metode inden for litteraturforskning anser et værk for at uafhængig af forfatterens liv og levned, hvilket var nyt, da nykritisk metode så dagens lys.

Nykritisk metode

Nykritisk metode er knyttet sammen med modernismen og anser værker for at være autonome.

Her handler det om at komme så tæt som muligt på tekstens univers, men den det er en krævende metode, der stiller krav til såvel viden om sprog og litteratur, samt en vis følsomhed.

Der skeles ikke til forfatteren, dennes motiver eller den tid som værket er skrevet i, og det er ligegyldigt, hvad forfatteren menes at have hensigter og budskaber i forbindelse med teksten.

Metoden og den særlige nærlæsningsmetode passede nemlig særlig godt til modernistiske digte, som ellers var svære at arbejde med, fordi de metoder der eksisterede forinden, var utilstrækkelige i forhold til den måde modernismen værker er sat op på med manglende rim og usammenhængende sprog og den splittelse, tomhed og fremmedgørelse, som er repræsenteret i perioden.

Mange af teksterne kan dog også læses på en ikke-modernistisk måde, hvorfor der tales om en nykritisk modernistisk læsning af digte og ikke modernistiske digte som sådan.

Nykritisk analysemetode​ og læsestrategier

Der findes to læsestrategier inden for nykritisk metode.

Den ene kræver en del tålmodighed og handler om nærlæsning og stiller også krav til sprogkundskaber og analytiske evner inden for litteraturen, mens den anden følger en analysemodel, hvor man systematisk bevæger sig gennem en lagkagemodel, som beskrevet i det underliggende afsnit, og på den måde får dækket alle områder af teksten.

Som begynder inden for metoden, er det tilrådeligt at benytte den sidstnævnte metode, så man ikke kommer til at overse vigtige dele, men når det er sagt, så er de to strategier tæt knyttede til hinanden.

Sådan fungerer nykritisk metode

Alle elementer i en tekst skal inddrages og analyseres ved den nykritiske analysemetode.

Når man anvender nykritisk metode, nærlæses teksten på en måde, hvor man både kigger på de forskellige dele, lagene som del og helhed samt på værket som helhed.

Teksten deles op i følgende lag, som analyseres hver for sig:

  • Lydligt
  • Sprogligt
  • Fortællermæssigt
  • Planstruktur
  • Storelementernes lag 
  • Stortællerholdningens lag 
  • Livsbilledlige lag 

Lydlige lag 

Her kigger man på det akustiske, fonetiske niveau. Hvordan er brugen af konsonanter og vokaler? Er der mange af de samme lyde?

Sprogligt lag

Her kigges på rytme og sætningskonstruktion. Hvordan sætningerne er bygget op og ordklasserne. Anvendes der for eksempel mange verber, kan det fortælle noget om, at digtet beskriver handlinger, mens brug af mange substantiver derimod fortæller om en evt. tingsliggørelse.

Fortællermæssigt lag

Her ser man på fortælleteknik og fortællesynsvinkler. Hvilken type af fortæller er der for eksempel tale om?

Planstruktur

I dette lag kigges der bl.a. på billedsprog, real- og billedplan samt encyklopædi.

Storelementernes lag

 Her handler det om tema og motiv samt handlingen og de miljøer, personer, konflikter og løsninger, der optræder.

Stortællerholdningens lag

Her kigger man på de etiske værdier samt tekstens holdning, og grundlæggende filosofi. Hvordan forholder fortælleren i teksten sig til det som skildres?

Livsbilledlige lag

Her støder man på livsfilosofi og tekstens udsagn. Hvad er tekstens perspektiv på livet for eksempel? 

Man skal tænke i sammenhæng ved nykritisk metode, så de iagttagelser og pointer der er i det enkelte lag kommer til at hænge sammen med det, som du finder i de andre lag og kommer til at indgå i helheder. 

Historien bag nykritisk metoden

Nykritisk metode nåede Danmark i 1960erne, hvor den blev bragt på banen af Johan Fjord Jensen, der var forsker. 

Men faktisk opstod denne tilgang til litteraturen allerede i de brølende 1920ere i USA, hvor den havde sin storhedstid helt frem til 1950erne.

På dette tidspunkt var litteraturforskningen præget af biografisme, hvor tekster automatisk blev sat i forbindelse med selve forfatteren og dennes liv, men tilhængere af nykritik mente, at denne måde betød, at man så kom til at overse selve værkets værdi i sig selv. 

Dels fordi den biografiske metode ikke kunne tekstens aspekter med og betydninger måtte reduceres for at få den til at passe ind i forfatterens kontekst, og dels fordi den gamle metode slet ikke fungerede sammen med den nye måde at skrive på, der så småt var opstået og som vi senere kom til at kende som modernisme.

Det var digteren T.S. Eliot, der også var en del af denne bevægelse, der kom på den nykritiske metode, og dermed lagde grunden til en helt ny måde at arbejde med litteraturens værker på, hvor værket blev opfattet som uafhængigt af forfatteren.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip