Mikkel Petersen
Du kan blive overrasket over, hvor du selv ligger på formuestigen.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes formuer steg med lidt over 9 procent i 2024.
Udviklingen dækker dog over store forskelle, både mellem aldersgrupper og mellem dem med høje og lave formuer.
Seniorernes formuer vokser langsommere
Mens formuerne generelt blev større i 2024, halter stigningen hos danskere over 60 år efter resten af befolkningen. Seniorernes formuestigning ligger gennemsnitligt 1–2 procentpoint lavere end hos øvrige voksne.
Udviklingen skyldes blandt andet, at mange pensionister ikke længere sparer kraftigt op, men gradvist begynder at bruge af deres pensionsformue.
Det skriver Fagligsenior.
Investeringer og pensionsopsparing løfter formuerne
Stigningen i danskernes samlede formue skyldes særligt afkast på pensionsopsparing og investeringer i investeringsforeninger. Her har mange fået et markant afkast i 2024.
Aktier som Novo Nordisk, Ørsted og Vestas trak derimod ned, mens danskernes samlede gæld samtidig faldt en smule – blandt andet i form af lavere gæld til det offentlige.
Nye ejendomsvurderinger løfter boligformuer
En del af formuestigningen skyldes tekniske justeringer. Danmarks Statistik anvender nu de nye ejendomsvurderinger, som i højere grad matcher reelle salgspriser.
De tidligere vurderinger lå langt under markedspriserne, og derfor giver de nye opgørelser et mere realistisk billede af danskernes boligformuer.
Pensionsopsparing betyder mest
Boligen udgør den største del af danskernes formue, mens pensionsopsparingen kommer på andenpladsen.
Formuerne stiger typisk med alderen, indtil man når slutningen af 60’erne. Derefter begynder pensionsudbetalingerne, og formuerne falder gradvist.
Derfor ser både efterlønsmodtagere og folkepensionister ofte ud til at have højere formuer end yngre lønmodtagere – de har simpelthen haft længere tid til at spare op.
Store forskelle mellem danskerne
De nye tal viser markante formueforskelle. En lille gruppe danskere ejer formuer på mange millioner eller milliarder og trækker gennemsnittet kraftigt op.
Omvendt har ufaglærte, ledige og førtidspensionister markant mindre. Halvdelen af de ledige har en nettoformue under 229.000 kroner.
Halvdelen af de ufaglærte ligger under 515.000 kroner. Mange i disse grupper har langt størstedelen af deres formue bundet i bolig eller pension.
Gennemsnittet snyder – medianen giver det sande billede
Den gennemsnitlige formue var i 2024 på 2.178.000 kroner. Men medianen – den formue, der deler befolkningen i to lige store grupper – lå på 800.815 kroner.
Det betyder, at halvdelen af danskerne ejer under 801.000 kroner, selv om gennemsnittet er langt højere på grund af de rigestes enorme formuer.
Så meget ejer danskerne i forskellige aldre
Her er den mediane nettoformue – dvs. hvad “midter-danskeren” ejer – i udvalgte aldersgrupper:
- 60-64 år: 2.085.831 kr.
- 65-69 år: 2.225.521 kr.
- 70-74 år: 1.867.137 kr.
- 75-79 år: 1.581.861 kr.
De yngste og ældste aldersgrupper ligger lavere.
Så store er forskellene mellem rigeste og fattigste
Den nederste fjerdedel af danskerne har en formue under blot 125.962 kroner. For de 25 procent mest formuende ligger formuen over 2.234.683 kroner – og for mange langt over.
Formuerne voksede mest for de ældste i 2024
Selv om seniorerne oplevede en mindre procentvis vækst end andre, steg deres formuer fortsat betydeligt. Blandt 80-84-årige var stigningen hele 11,7 procent.
