Forside Økonomi Nyt forslag kan få store konsekvenser: Tusindvis af danskere står...

Nyt forslag kan få store konsekvenser: Tusindvis af danskere står til at miste retten til dagpenge

penge, kontanter, Danish money
Shutterstock

En ny analyse afslører, hvem der mister trygheden først.

Lige nu læser andre

Liberal Alliance har foreslået at halvere dagpengeperioden, så man maksimalt kan være på dagpenge i ét år.

Der er stor geografisk forskel på, hvor mange dagpengemodtagere der står til at miste dagpengeretten i de forskellige kommuner.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og registerdata fra Danmarks Statistik.

På landsplan står 32.000 dagpengemodtagere til at falde ud af dagpengesystemet, hvis dagpengehalveringen, som Liberal Alliance har foreslået, bliver til virkelighed.

Og det er endda i en situation, hvor økonomien går godt og mange er i arbejde.

Læs også

Sådan skriver AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

“En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,” siger Emilie Damm Klarskov, vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Dagpengesystemet er en helt central del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent til gengæld for at få tryghed for deres privatøkonomi, hvis de skulle miste deres arbejde,” siger Emilie Damm Klarskov.

”Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,” siger Emilie Damm Klarskov.

Analysen viser også, at seniorer og medlemmer af bestemte a-kasser vil blive ramt hårdest, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Analysens hovedkonklusioner

  • I løbet af 2024 havde omkring 32.000 dagpengemodtagere brugt mere end ét år af deres dagpengeperiode. De står til at miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden gennemføres. Det svarer til 17,5 procent af de ledige dagpengemodtagere i løbet af et år.
  • Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive ramt, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent.
  • Det er især medlemmer af Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Kristelig A-kasse, Magistrenes A-kasse og A&Til, som vil blive ramt af en halvering af dagpengeperioden. Omvendt står forholdsmæssigt få personer i Din Sundhedsfaglige A-kasse, Metal A-kasse og BUPL’s A-kasse til at blive ramt.
  • Analysen viser også, hvor mange dagpengemodtagere som vil blive ramt i de enkelte kommuner.
Ads by MGDK